Pressemeddelelse -

DJ BORING besøger København som en del af Distortion Club

DJ BORING efterlever på ingen måder sit kunstnernavn, når han indtager sin plads bag pulten på. Tværtimod er den australske DJ, med det borgerlige navn Tristan Hallis, kendt for sin sitrende, sjove og passionerede energi.

Siden han stormede frem i musiklandskabet med singlen ”Winona” i 2016, der har opnået millioner af afspilninger på tværs af diverse streamningtjenester, har han formået kontinuerligt at demonstrere og fintune sine færdigheder både på klubberne, festivaler og bag kulisserne i studiet.

Det har blandt andet bragt ham forbi det legendariske program Essential Mix på BBC1 og et imponerende livestreamet Boiler Room set på Lost Sundays i 2021. Til sommer forvandler hans pulserende tracks Hotel Cecil til ét stort dansegulv, når han besøger København som en del af Distortion Club.

DJ BORING
TORSDAG 1. JUNI 2023 – HOTEL CECIL, KØBENHAVN (DISTORTION CLUB)
BILLETSALGET ER STARTET
BILLETPRIS FRA: 220,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: TICKETMASTER.DK / ALLTHINGSLIVE.DK

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • musik
  • dj boring
  • koncert
  • distortion festival

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale