Pressemeddelelse -
Genretrodsende X Ambassadors indtager Pumpehuset
X Ambassadors, der består af de to brødre, Sam og Casey Harris, samt deres barndomsven Noah Feldshuh, startede ud som et alt-rockband fra Ithaca og som outsidere på Brooklyns spirende inde-scene. Men med udgivelsen af deres nu platincertificerede debutalbum ”VHS” i 2015, fandt bandet hurtigt sig selv i toppen af Billboard-hitlisterne.
Albummet behandlede personlige og sociale problemer, blandt andet på nogle af deres utvivlsomme hits som ”Unsteady” og ”Renegades”, og bragte en tre år lang turné-odyssé over hele verden og store festivaloptrædener med sig
Bandets helt særlige lyd og fortolkning af musik har også ført til en lang række musikalske samarbejder. De har for eksempel arbejdet sammen med Eminem på hans album Revivalfra 2017 og produceret flere sange på Lizzos album Cuz I love You fra 2019. De har ligeledes leveret soundtracks til store film- og serieprojekter såsom ”Game of Thrones”, ”Blight” og ”Blade Runner: Black Lotus”.
Siden X Ambassadors’ debut, har bandet turneret USA tynd i forlængelse af udgivelsen af deres andet album ORION, efterfulgt af deres 60’er og 70’er-soul og R&B inspirerede EP Belong, og de er nu aktuelle med deres tredje og mest ambitiøse album The Beautiful Liar.
Danske fans kan glæde sig til at nyde X Ambassadors’ live, når de indtager Pumpehuset 9. februar, med deres på alle måder energiske og indlevende liveshow.
X AMBASSADORS
9. FEBRUAR – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 6. OKTOBER KL. 11
BILLETPRIS: 300,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- x-ambassadors
- koncert
- musik
- tour
All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.
All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.
Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.