Pressemeddelelse -

Indie-pophåbet BANNERS fylder København med feel-good hits til foråret

Den engelske indie-popmusiker BANNERS, der har det borgerlige navn Michael Joseph Nelson, har med sine sprudlende melodier og enormt relaterbare sangtekster om den menneskelige tilstand gjort sig bemærket hos musikfans af feel-good anthems.

Nummeret ”Someone to You”, som handler om noget så simpelt, som at blive ”set”, er blevet streamet over 750 millioner på Spotify. Singlen viste sig at være så uforglemmelig, at BANNERS blev inviteret til at optræde med den til sæson 16 af American Idol. Hans hitsingler forinden var ligeledes med i en perlerække af TV-programmer og serier, herunder ”Ghosts”, som blev spillet i Suits og Teen Wolf, ”Half Light” i The Royals og New Amsterdam, samt ikke mindst “Got It in You”, der var med i The Good Doctor og America’s Got Talent.

Hans kommende fuldlængde album All Back to Mine, som udkommer 29. marts, er skrevet og indspillet i løbet af ni måneder, primært i hjembyen Liverpool og det betagende skotske Isle of Lewis. Albumtitlen refererer til en overstrømmende, længeventet tilbagevenden til sin hjemby, efter at have tilbragt syv år i Canada for at påbegynde sin musikalske karriere. Rig på både romantik og optimisme, varsler albummet præcis den positivt afsmittende effekt, som man kan forvente af BANNERS.

“I put my heartstrings all over this album. You want to fill your life with experiences, don't you? And the more of them, the better. I can't judge what's good and what isn't anymore. All I can do is try to make something that matters.” – BANNERS

Nu kan danske fans glæde sig til endelig at opleve BANNERS på dansk jord med både det nye album og ikke mindst alle hans storstreamende feel-good hymner, når han besøger Pumpehuset i København til foråret.

BANNERS – ALL BACK TO MINE TOUR
26.
MAJ 2024 - PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 26. JANUAR KL. 10
BILLETPRIS: 240,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGLSIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • pumpehuset
  • banners
  • koncert
  • tour
  • musik

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale