Pressemeddelelse -

R&B-stjernen Tinashe gæster Danmark med sommerkoncert på VEGA

Chancerne er, at du har stiftet bekendtskab med Tinashes musik de seneste år, også uden selv at være klar over det. Gang på gang dukker den multitalentfulde sangerinde og sangskriver op på samarbejder med nogle af tidens største artister - heriblandt Kaytranada, Nick Jonas, Calvin Harris, Chris Brown og særligt Schoolboy Q, med deres gigantiske hit ”2 On”, der gik dobbeltplatin ved udgivelsen og var med til at sende Tinashes debutalbumAquarius fra 2014 ud i æteren med raketfart.

Albummet gik direkte ind på top-20-listen på Billboard Top 200 og var inkluderet på årsafslutningslister hos prominente medier som Pitchfork, Rolling Stone, Cosmopolitan, Vogue, Stereogum, The Guardian, Vulture og mange flere.

Tinashe er ikke blot en multi-platin certificeret R&B-sangerinde, sangskriver og danser, men begår sig også som producerer, mixer, klipper og instruktør. Som resultat af dette tordner hun forbi udfordringerne på sin vej og tager fuld kontrol over sin uafhængighed som musiker og artist.

“When I started making music, I took it upon myself to learn how to do everything. There are very few female producers and engineers. I want to represent that you can be part of each step in the process. In the more recent years, it’s been a discovery of all the things I can do. There’s a sense of boundlessness and fearlessness. I really developed my instincts, and I trust them.”- Tinashe

Dette har blandt andet mundet ud i hendes seneste og femte studiealbum 333fra 2021, som Tinashe har udgivet gennem sit eget pladeselskab Tinashe Music. Et album der på raffineret vis blander forførerende R&B og edgy pop, med en elektronisk følsomhed og beats til at sætte gang i de sene nattefester. Albummet fik også varme modtagelser fra musik- og kulturmedier som NME, Pitchfork, Stereogum og Album Of The Year, og cementerede Tinashes status som en af tidens helt store R&B-stjerner.

27. juni 2023 bliver det muligt at opleve, hvorfor netop dette er tilfældet, og for alvor sparke sommersæsonen i gang, når Tinashe kommer til Store VEGA.

TINASHE

27. JUNI 2023 - VEGA, KØBENHAVN

BILLETSALGET STARTER 2. MAJ KL.10

BILLETPRIS: 250,- + GEBYR

BILLETLSALG: ALLTHINGSLIVE.DK / VEGA.DK

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • tinashe
  • koncert
  • musik
  • vega

All Things Live Denmark er en af Nordens største selvstændige underholdningsvirksomheder og førende promotere med fokus på internationale koncerter og comedy, dansk comedy, og i 2021 bød vi velkommen til vores danske musik agentur.

All Things Live Denmark beskæftiger sig med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra alternativ rock, over opera til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter og shows med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Take That, Sam Smith, Andrea Bocelli, Céline Dion, Katy Perry, BLACKPINK, Kevin Hart, Jeff Dunham, Gabriel Iglesias og Trevor Noah.

Vores danske roster tæller navne som MORTEN, Branco, Nabiha, Pauline og Wafande og i det danske Comedy-land sørger vi for, at du kan opleve blandt andre Heino Hansen, Simon Talbot, Michael Schøt og Ruben Søltoft.

Kontakt

Relateret materiale

  • Søskendetrioen We Three gæster VEGA

    Den 7. oktober i Lille VEGA er der musikalsk pop-terapi med amerikanske We Three og sangene fra deres kommende album, Love Me.

  • Popsensationen FLETCHER bringer sit pirrende power-univers til Danmark

    Til efteråret besøger FLETCHER København med sit anmelderroste album Girl Of My Dreams. Hun var senest forbi Danmark sidste år med en totalt udsolgt koncert i Lille VEGA - denne gang får endnu flere derfor mulighed for at opleve hendes ærlige og potente popunivers live herhjemme, når hun rykker ind i Store VEGA 22. oktober.

  • Poptalentet Lauren Spencer Smith gæster Danmark

    Den unge canadiske sangerinde Lauren Spencer Smith, kendt fra blandt andet American Idol, er klar til at tage hele verden med storm på sin kommende mirror tour, der rammer Store VEGA 13. september.