Gå til indhold
Allente ændrer de streamingpakker, de tilbyder deres danske kunder, som følge af kundernes tilbagemeldinger.
Allente ændrer de streamingpakker, de tilbyder deres danske kunder, som følge af kundernes tilbagemeldinger.

Pressemeddelelse -

Allente ændrer nu sine streamingpakker

Allente ændrer sit tilbud til streamingkunderne, efter at have foretaget en stor forbrugerundersøgelse af, hvad kunder og forbrugere ønsker fra deres underholdningsleverandør. Selskabets svar er mere fleksible abonnementer.


Allente så dagens lys for to år siden, da Canal Digital og Viasat blev slået sammen til ét fælles brand, og har siden da tilbudt tv-kanaler, streamingtjenester og bredbånd til kunder over hele Norden.


Nu foretager selskabet ændringer i Allente Stream, underholdningspakkerne med både streaming-tv og -tjenester, efter at kunderne har givet udtryk for deres ønsker i en stor undersøgelse.


Blandt de vigtigste ændringer er, at Allentes streamingkunder får fleksibiliteten til at ændre dele af indholdet i abonnementet fra måned til måned. Unge voksne og forældre til småbørn har skabt behov for større fokus på streamingtjenester. Og ikke mindst vil Allente give større valgfrihed inden for sport med flere pakker og mere fleksibel pakning.


Mahmoud Mustapha, Kommerciel direktør i Allente forklarer hvorfor selskabet vælger at ændre på sine pakkeløsninger for streamingkunderne:


”Måden folk konsumerer indhold på, ændrer sig hurtigt og hele tiden. Et eksempel er den kontinuerlige digitalisering. Et andet eksempel er, hvordan antallet af abonnementer pr. husstand stiger. Dette stiller krav til os som underholdningsleverandør og skaber samtidig muligheder. Vores mål er, at Allente skal blive størst i Norden inden for underholdning. For at opnå det, skal vi lytte til det, vores kunder fortæller os”, siger Mahmoud Mustapha.


”For kort tid siden gennemførte vi derfor en bred undersøgelse i Danmark, Norge og Sverige, hvor vi bad folk sige deres mening om forskellige abonnementsløsninger. Vores nye underholdningspakker for streamingkunderne er et direkte, skræddersyet svar på det, folk sagde i denne undersøgelse”, fortsætter Mustapha.


Fleksibilitet, enkelhed og værdi for pengene

Indsigt fra undersøgelsen viser, at fleksible streamingabonnementer er vigtige for mange, såsom muligheden for at ændre dele af indholdet i abonnementet fra måned til måned. Fleksibiliteten skal også være nem at forstå, med tydelige pakker, hvor man betaler for det, man virkelig ønsker at se. Værdi for pengene er vigtigt. Hvis man eksempelvis ikke er interesseret i sport, ønsker man ikke at betale for dette som obligatorisk del af et abonnement.


”For os er det vigtigt, at vores pakker nu bliver mere attraktive for endnu flere, herunder med større fokus på streamingtjenester. Hos os skal folk finde al deres favoritunderholdning ét sted via Allente-appen. De skal have fleksibilitet, og de skal få mere for pengene end ved at hente indholdet direkte fra de forskellige udbydere”, siger Mustapha.


Allente introducerer løbende nye streamingprodukter – såsom Streaming Hub, selskabets egen Google TV™-streamingdongle – og ved at tilbyde ’alt’ underholdning ét sted, vil de fleste af Allentes streamingkunder kunne klare sig helt uden apparater i stuen. De behøver kun en mobiltelefon og internetforbindelse for at nyde underholdningen.


***

Faktaboks – Allentes nye pakkeløsninger i Danmark

I første omgang vil Allente nu tilbyde tre hovedpakker med underholdning, med en række muligheder for tilvalg:

Allente Stream Basic

  • Danske lineære TV-kanaler + streamingtjenesten Viaplay Film & Serier
  • 429,- per måned


Allente Stream Flex 2

  • «Basic»-pakken + to ekstra tilbud (streamingtjenester og/eller en pakke med ekstra TV-kanaler). Kunden kan vælge at udskifte tjenesterne fra måned til måned.
  • 529,- per måned – introduktionstilbud de første seks månedene er 429,-


Allente Stream Flex 4

  • «Basic»-pakken + fire ekstra tilbud (streamingtjenester og/eller en pakke med ekstra TV-kanaler). Kunden kan vælge at udskifte tjenester fra måned til måned.
  • 629,- per måned – introduktionstilbud de første seks månedene er 529,-

Per oktober 2023 er de streamingtjenesterne som kan vælges til og fra måned til måned i «Flex»-pakkene SKY Showtime, HBO Max, Nordisk Film+, Discovery + og kanalpakken «Extra TV-kanaler». Dette tilbud til «Flex»-pakkene vil blive udvidet i nærmeste fremtid.

I tillæg vil sportsinteresserede kunne vælge sportsunderholdning i form af 2 pakker med TV-kanaler og Viaplay Total.

De nye pakker tilbydes nye kunder i Danmark fra november 2023. Eksisterende kunder vil overgå til disse i løbet af 2024.

Emner


Allente er en nordisk TV-distributør, der tilbyder TV-løsninger af høj kvalitet via satellit og streaming, til over 1 million kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vores kunder kan nyde TV-underholdningen på alle deres skærme - når og hvor de vil. Virksomheden blev grundlagt 5. maj 2020, som en fusion mellem Canal Digital og Viasat Consumer, har hovedkontor i Oslo og Stockholm og ledes af Jonas Gustafsson. Virksomheden er ejet 50/50 af Telenor Group og Viaplay Group.

Kontakt

Maja Wikman Ulrich

Maja Wikman Ulrich

Pressekontakt Kommunikationschef +46736992665

Velkommen til Allente!

Allente er en nordisk TV-distributør, der tilbyder TV- og streamingløsninger af høj kvalitet via streaming og satellit, til 1 million kunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomheden blev grundlagt 5. maj 2020, som en fusion mellem Canal Digital og Viasat Consumer, har hovedkontor i Oslo og Stockholm og ledes af Jonas Gustafsson. Virksomheden er ejet 50/50 af Telenor Group og Viaplay Group.

Allente
Strandlodsvej 30, 1.
2300 København
Besøg vores andre nyhedsrum