Blogindlæg -

5 tips til at kommunikere sundhed

Kender alle vi, der beskæftiger os med kommunikation, overhovedet længere den kvinde, vi henvender os til, når det gælder sundhedsbudskaber, eller er vi alle sammen gået i selvsving?

Hun ved det godt, men…

Danske kvinder (90 pct.) mener selv, at de ved alt om sundhed. Og vi tror, vi ved alt om dem. Virkeligheden ser anderledes ud. Den danske kvinde vejer mere end før i tiden, andelen af overvægtige kvinder er i de senere år steget fra 39 pct. til 44 pct. Hun er stresset, lider af angst og depression, og hun bruger alt for meget tid på sociale medier og telefon og bevæger sig ikke. Hvad stress angår, så er det især de yngste kvinder, hvor 21,3 procent fortæller, at de er stressede. Op imod 25 procent af alt sygefravær skyldes stress, og det koster staten 8 milliarder kroner om året viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Med andre ord: Den moderne kvinde er dødtræt – og åbenbart især dødtræt af sundhedsbudskaber. Det, der mangler er ikke information, men motivation.

Her er fem ting, du kan gøre, hvis du vil nå hende med dine sunde facts:

  1. Sig hun er god nok! ”Du er sundere, end du tror” er et langt mere motiverende budskab end lange lister over, hvad den travle kvinde ikke når.
  2. Tal til hendes hoved (kvinder er trætte af at tale om deres krop). *
  3. Overrask. Kvinder ved godt, at man taber sig af at løbe, så fortæl hende noget nyt! Noget hun IKKE ved om sundhed. Eller sig det på en sjov, spændende eller helt anderledes måde.
  4. Underhold. Har du hørt om nudging? Fremtidens sundhed handler om motivation, og de nye motivationsmetoder er inspireret af vores adfærd på bl.a. de sociale medier. Gamification er fremtidens nudging.
  5. Gør det let (og hyggeligt). Pop-up løb, udendørsyoga og intime sundhedsfællesskaber er de kommende års store trend i USA i stedet for motionscentre.

***

Af Christina Bølling, sundhedsredaktør på femina og chefredaktør på magasinet PSYKOLOGI

Emner

  • Aviser, tidsskrifter

Kontakt

Magnus Hviid

Pressekontakt Kommunikationschef Presse og kommunikation +45 28 72 63 85