Pressemeddelelse -

Prisbelønnet dansk TV-dokumentar vinder BILLED-BLADETs TV-GULD-pris

Den gribende og mesterligt fotograferede TV-dokumentar “Olegs krig” vinder TV-GULD-prisen som Årets TV-dokumentar.

Tre TV-dokumentarer var nomineret til mediebranchens største TV-pris, BILLED-BLADETs TV-GULD, som udover den flotte statuette også bliver belønnet med 100.000 kroner.

Prisen gik til TV-dokumentaren “Olegs krig”, der tager os med til Ukraines frontlinje, hvor vi gennem den 10-årige Olegs øjne bliver vidne til det uskyldstab, krigen gradvist påtvinger barnesindet.

Instruktør Simon Lereng Wilmont portrætterer indlevende, hvor centrale de nære relationer er, når verden – som man kender den – udvikler sig til en krigszone, der ofte genlyder af antiluftskyts og missilbombardementer. Og når naboerne flygter, og alt, hvad der er velkendt og trygt, opløses omkring en.

“Olegs krig” (DR2) var nomineret i kategorien Årets TV-dokumentar sammen med “Den anden side” (TV 2) og “Mændene, der plyndrede Europa” (DR1).

Mens det ene og alene er læserne, der kårer årets bedste TV-værter og -programmer, er det TV-GULD-komitéen, som kårer årets bedste TV-dokumentar.

TV-GULD-komitéen består i år af filminstruktør Bille August, komponist Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, programchef Karen Boel Thomsen, tidligere chef for DR-Dokumentar, cand.mag. Preben Wilhjelm, skuespiller og instruktør Hella Joof, radiovært og satiriker Huxi Bach, forfatter Sara Blædel, chefredaktør på BILLED-BLADET Annemette Krakau og producer Mads Egmont Christensen, der også er formand for komitéen.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • annemette krakau
  • mads egmont christensen
  • billed-bladet
  • billed-bladets tv-guld
  • tv-guld
  • tv-guld 2019
  • olegs krig
  • årets tv-dokumentar
  • simon lereng wilmont
  • den anden side
  • mændene der plyndrede europa
  • bille august
  • bent fabricius-bjerre
  • søren kragh-jacobsen
  • per holst
  • cecilie stenspil
  • karen boel thomsen
  • preben wilhjelm
  • hella joof
  • huxi bach
  • sara blædel

Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 71 % og ca. 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2,1 millioner bruger et af vores digitale universer.

Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland. 

Kontakt

Magnus Hviid

Pressekontakt Kommunikationschef Presse og kommunikation +45 28 72 63 85

Relateret materiale