Pressemeddelelse -

Retura NT har fundet den komplette cloud-løsning

Retura NT er en del af Retura Gruppen, som er Norges ledende leverandør af bæredygtige og budgetvenlige affaldsløsninger til virksomheder. Som et led i deres forretningsvision fokuserer de på digitalisering, forbedring af effektiviteten og bedre kundeservice. Derfor har de købt AMCS’ Enterprise Management-løsning

Hos Retura NT er de forretningsmæssige og værdimæssige visioner knyttet tæt sammen. Retura Gruppen er allerede Norges førende leverandør inden for opsamling af kommercielt affald - og de stræber efter til enhver tid at være kundernes foretrukne leverandør, såvel lokalt som i hele Norge.

Retura NT er, som flere og flere moderne virksomheder, i høj grad drevet af grønne værdier. En stor del af deres forretningsmæssige koncept handler om at bidrage til, at de selv og dermed deres kunder bidrager positivt til den grønne omstilling.

Alt samlet på en platform

Den rette håndtering af ‘waste management’ for renovationsvirksomhederne er i dag ikke bare et spørgsmål om at være foran på point i forhold til konkurrenterne. Det er også et spørgsmål om, hvordan man mest effektivt og miljøvenligt kan løse udfordringerne for en branche, der beskæftiger sig med det, alle andre bogstaveligt talt forsøger at slippe af med - affald.

Derfor har Retura NT valgt at give deres digitale udvikling et skub med AMCS’ komplette Enterprise Management-løsning, der samler alle virksomhedens behov for dataindsamling og informationsdeling i en enkelt cloud-platform. Desuden bliver AMCS’ mobilløsning implementeret hvilket muliggør at chaufførerne får information om ruten og de aktuelle indsamlinger, samtidigt med at de kan registrere informationer, som opsamles i Enterprise Management til videre behandling her.

Mere fleksibilitet til kunderne

Erling Gartland, som er CEO i Retura NT, har høje forventninger til AMCS som digital leverandør: “Vi fik anbefalet AMCS af to andre større Retura-selskaber i Norge, og virksomhedens sælgere var desuden meget kompetente og vidende. AMCS’ løsninger vil mindske vores behov for at bruge telefonopkald som kommunikationsmåde, ligesom det vil give os bedre muligheder for at kommunikere mere direkte med vores kunder,” fortæller han og tilføjer: “Kunderne kan selvfølgelig også kommunikere mere direkte med os, og det betyder fx, at de i højere grad er fleksibelt stillet, når det fx gælder at vælge efter behov, som hvornår og efter hvilket mønster de gerne vil have tømt affald.”

En fremtid med cirkulær økonomi

‘Cirkulær økonomi’ er et af de begreber, der er mest oppe i tiden, og med fokus fra både virksomheder og politikere er der ikke meget tvivl om, at det kommer til at fylde endnu mere i de kommende år. Cirkulær økonomi betyder, at produkter anvendes og genanvendes i uendelige lukkede kredsløb uden at skabe affald. Det er dermed et miljømæssigt mere bæredygtigt alternativ til brug-og-smid-væk-kulturen, hvor produkter kun har et enkelt eller få formål og kasseres, når de har udtjent deres tid.

Sorteringen og opsamlingen af affald er i sagens natur et nøgleområde for den cirkulære økonomi, som vil kunne give branchen en meget anderledes karakter og rolle i fremtiden.

Erling Gartland fremhæver også den cirkulære økonomi som en af de spændende udfordringer, tiden vil bringe for en virksomhed som Retura NT, ligesom han understreger digitaliseringens rolle i forhold til at føre firmaet og branchen ind i fremtiden:

“Både digitalisering og cirkulær økonomi er vigtige områder, som repræsenterer udfordringer og muligheder for os i de kommende år. Det kræver, at man som virksomhed er på forkant med udviklingen og de smarte, teknologiske løsninger, der er på vej, og som kan vende op og ned på branchen. Med implementeringen af AMCS’ løsninger tager vi et skridt mod en digital transformation af vores hverdag og øger understøttelsen af vores bidrag til den cirkulære økonomi.”

I linje med Erling Gartland, fortæller Frank Bolsø fra AMCS: “Retura NT er et godt match med AMCS - begge parters værdier og forretnings visioner for digitalisering og cirkulær økonomi går godt i spænd, og vi ser frem til at arbejde sammen Retura NT imod målet for en grønnere og mere effektiv fremtid.”

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • retura rt
  • amcs
  • affald
  • erling gartland
  • cloud-løsning
  • cirkulær økonomi
  • frank bolsø

Om AMCS

Med kontorer i Nordamerika, Europa, Asien og Australien er AMCS en af de førende leverandører af integreret software og køretøjsteknologi til logistik-, affalds-, genbrugs- og ressourcebrancherne. Vi hjælper mere end 1.600 kunder med at reducere deres driftsomkostninger, øge udnyttelsen af deres ressourcer, optimere deres bundlinje og forbedre kundeservice. AMCS’ Platform er en serie af førsteklasses SaaS løsninger, der omfatter branchespecifikke enterprise management software, intelligent optimering med ruteplanlægningssoftware, mobile løsninger, køretøjsteknologi, digitale, analytiske- og rapportløsninger, som leverer digital innovation til den cirkulære økonomi rundt om i verden. Læs mere her: www.amcsgroup.dk.

Kontakt

Cecilie Hagelund

Pressekontakt Marketing Manager Northern Europe +45 3163 8724

Relateret materiale