Gå til indhold

Pressemeddelelse

Dansk tech-virksomhed på eksplosiv vækstrejse er klar til at indtage nye, internationale markeder

Den danske tech-virksomhed Velatir, der udvikler software til ansvarlig og gennemsigtig brug af kunstig intelligens, vækster med rekordfart: På blot fem måneder er virksomheden – der er vokset fra fire til femogtyve medarbejdere siden lanceringen – klar til at indtage nye markeder i Europa.

Der er fuld fart på væksten hos den danske tech-virksomhed Velatir, der efter fem måneder i markedet er klar til europæisk ekspansion. Virksomheden oplever stigende efterspørgsel på deres unikke software platform, der fungerer som et infrastrukturlag og sikkerhedsnet til medarbejderne og virksomheders brug af AI. Medarbejderstaben er allerede seksdoblet og Velatir gør nu klar til at indtage nye markeder i Europa.

“Jeg møder mange ledere, der gerne vil have mere fart på AI. Men når man ikke kan svare på, hvilke værktøjer der bruges, hvor data bevæger sig hen, og hvad det samlet set koster, så bliver det svært at skalere med ro i maven. I praksis skal løsningen kunne følge med den hastighed, virksomheder arbejder i,” siger Michael Blicher Sørensen, CEO, Velatir.

Et voksende marked
Mens brugen af AI stiger hastigt i hele Europa, er implementeringen til gengæld udfordret af generel uklarhed. Det gælder bl.a. i relation til spørgsmål som, hvordan AI konkret bliver anvendt, hvor data ender og hvorvidt anvendelsen stemmer overens med gældende lovgivning.

“Vi har en stærk tro på, at ansvar og synlighed i AI-brug bliver værdimæssige konkurrencefordele i en tid præget af stadig større regulering. Vi kommer til at bruge AI overalt, også de steder hvor konsekvenserne af fejl kan være alvorlige. Derfor bør vi som både arbejdsgivere og som samfund tage ansvar for at gøre teknologien mere forståelig uden at begrænse potentialet, så flere ser og oplever gevinsterne i praksis,” siger Michael Blicher Sørensen, CEO, Velatir.

Målet med Velatirs softwareløsning er, at medarbejdere bliver i stand til at bruge AI værktøjer langt mere frit, samtidig med at virksomheder bevarer al styring og sporbarhed.

Tillid og europæisk forankring
Velatir positionerer sig med en europæisk tilgang til AI, hvor transparens, regulering og digital suverænitet er de fundamentale værdier. Derfor har virksomheden fra start prioriteret at være ”EU-sovereign” som standard, dvs. baseret på europæisk ejet og drevet infrastruktur. Den prioritering er ikke tilfældig. Michael Blicher Sørensens baggrund fra Forsvaret og Meta har gjort infrastruktur og sikkerhed til en forudsætning, der direkte præger Velatirs fokus på risikoforståelse og ansvarlig skalering.

”Meget af samtalen om AI handler om risici. Men i vores optik handler den større historie om alle de muligheder, vi endnu ikke har realiseret, samt hvordan de gradvist kan transformere måden, vi lever og arbejder på. For at høste det fulde potentiale, skal vi som samfund gøre meget mere ud af at accelerere den ansvarlige brug af kunstig intelligens,"siger Michael Blicher Sørensen, CEO, Velatir.

Emner

Regions


Om Velatir

  • Velatir har rejst 10 mio. kr. i pre seed funding fra blandt andre Ugly Duckling Ventures og Norrsken Evolve.
  • Siden februar 2026 er Velatirs team vokset fra 4 til 25 medarbejdere.
  • Nu ekspanderer Velatir allerede til nye europæiske markeder.
  • Velatirs platform giver overblik over mere end 4.500 AI-tjenester.
  • Velatir er som standard ”EU-sovereign”, dvs. baseret på europæisk ejet og drevet infrastruktur.
  • Velatirs software kan implementeres på under en time, så organisationer hurtigere kan bruge AI med større indsigt, sikkerhed og styring.
  • Virksomheden er baseret I Odense.

    Kontakt

    • VelatirFounders.jpg
      Licens:
      Alle rettigheder forbeholdt
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      6950 x 4178, 3 MB
    • TeamVelatir1.jpg
      Licens:
      Alle rettigheder forbeholdt
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      6916 x 4611, 17,2 MB
    • TeamVelatir2.jpg
      Licens:
      Alle rettigheder forbeholdt
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      6607 x 4023, 14,3 MB
    • VelatirCEO.jpg
      Licens:
      Alle rettigheder forbeholdt
      Filformat:
      .jpg
      Størrelse:
      4672 x 7008, 3,17 MB