Pressemeddelelse —
&Co. Public Relations valgt som nyt PR-bureau for svensk elbilsmærke
Det svenske premium performance elbilsmærke Polestar har valgt NoA|&Co. Public Relations som sit nye kommunikationsbureau i Danmark.
Samarbejdet, der starter op fra dags dato, markerer en tilbagevenden til det team – dengang tilknyttet HAVE Kommunikation – der i januar 2025 vandt kommunikationsopgaven efter en pitchrunde. Kort tid efter fik teamet, bestående af Anja Linnet og Magnus Stig Christensen, muligheden for at etablere NoA|&Co. Public Relations under det prisvindende kreative bureau NoA|&Co. Det betød, at de måtte afbryde samarbejdet med Polestar, inden det for alvor var kommet i gang.
Nu genoptages samarbejdet så med det samme team og de samme høje ambitioner om at løfte elbilsmærket med de dybe skandinaviske rødder yderligere på det danske marked.
Med etableringen af NoA|&Co. Public Relations har teamet fået adgang til et bredere kreativt økosystem og et bureau med en stærk international track record. Det giver nye muligheder for at arbejde på tværs af kommunikation, kreativitet og strategi, og dermed levere en mere sammenhængende brandoplevelse for Polestar i Danmark.
Polestar, der er grundlagt af Volvo Cars, har på kort tid positioneret sig som et af de mest markante brands inden for elektrisk premium-performance både herhjemme og i resten af Europa. Med en voksende modelportefølje og store ambitioner på det danske marked er behovet for strategisk kommunikation, der matcher brandets internationale niveau, kun blevet større.
"Teamet fra &Co. Public Relations har en særdeles stærk forståelse for vores brand og ambitioner, og vi ser frem til at bygge videre på det fundament sammen," siger Henrik Bang, adm. direktør, Polestar Danmark.
En begejstring, der i den grad er gengældt hos NoA|&Co. Public Relations.
"Vi havde vundet opgaven på nogle visioner og ambitioner, vi delte med Polestar, som vi aldrig nåede at indfri fuldt ud. Så det betyder alverden at få muligheden igen. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi har både teamet, platformen og det kreative bagland til at indfri vores målsætninger sammen,” siger Anja Linnet, direktør for NoA|&Co. Public Relations.
For yderligere information kontakt:
Marlene Hyre-Dybbro
PR & Communications Polestar Denmark
marlene.hyredybbro@polestar.com
+45 28941591
Anja Linnet
Direktør NoA|&Co. Public Relations
al@andco.dk
+45 22518548
Emner
Regions
Om NoA|&Co. Public Relations
NoA|&Co. Public Relations blev etableret i 2025 som en selvstændig PR- og kommunikationsenhed under det prisvindende kreative bureau NoA|&Co. Bureauet arbejder i krydsfeltet mellem public relations og kreativ kommunikation med adgang til NoA|&Co.'s brede kreative økosystem. Kunder tæller blandt andre Polestar, GN, Deloitte, Hjerteforeningen og Statens Naturhistoriske Museum m.fl.
Om Polestar
Polestar (Nasdaq: PSNY) er det svenske mærke for elektriske performancebiler med fokus på kompromisløst design og innovation og en ambition om at accelerere overgangen til en bæredygtig fremtid. Polestar har hovedkvarter i Gøteborg i Sverige med biler tilgængelige på 28 markeder på tværs af Nordamerika, Europa og Asien og Stillehavsområdet.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Polestar har i alt otte danske Polestar lokationer, hvor kunder kan interagere fysisk med Polestar Specialister, der håndterer testkørsler og udlevering af biler.
Polestar har fire modeller i sit modelprogram: Polestar 2, Polestar 3, Polestar 4 og Polestar 5. Blandt de planlagte modeller er den kompakte SUV Polestar 7 (som introduceres i 2028) og roadsteren Polestar 6. Da Polestars køretøjer i øjeblikket produceres på to kontinenter, Nordamerika og Asien, planlægger virksomheden at sprede sin produktion yderligere, idet produktionen af Polestar 7 er planlagt til at foregå i Europa.
Polestar har en urokkelig dedikeret indsats til bæredygtighed og har fastlagt en ambitiøs køreplan for at nå sine klimamål: at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030 pr. solgt køretøj og blive klimaneutral i hele sin værdikæde inden 2040. Polestars omfattende bæredygtighedsstrategi dækker de fire områder: klima, gennemsigtighed, cirkularitet og inklusion.