Pressemeddelelse —
Radio IIII-succes tager prisen som årets podcast
Den populære podcastserie Et kapitel for sig, med vært Anne Sofie Kragh, løb med titlen som ’Årets Podcast’ ved Det vi elsker prisen 2026.
Gennem to sæsoner har Et kapitel for sig etableret sig som en af Danmarks mest populære interviewpodcasts. Den succes blev i går hædret til Det vi elsker prisen 2026, hvor programmet blev kåret som ’Årets Podcast’. Med journalist og forfatter Anne Sofie Kragh bag mikrofonen inviteres lytterne helt tæt på nogle af landets mest prominente personligheder, når de deler personlige historier, erfaringer og afgørende øjeblikke fra deres liv.
”Jeg – og resten af redaktionen – er vanvittigt glade og stolte over den her pris. Den havde vi aldrig fået, havde det ikke været for det, jeg kalder Danmarks mest generøse gæster, der uge efter uge kommer ind og deler de mest sårbare sider af deres liv,” siger podcastvært Anne Sofie Kragh.
257 episoder og mere 50 gæster senere fortsætter podcasten stadig med at åbne nye kapitler gennem nærværende samtaler med spændende gæster. Bag mikrofonen i den prisvindende anden sæson finder man bl.a. tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, gastronom og iværksætter Claus Meyer, prisvindende skuespiller Trine Dyrholm samt en lang række profiler fra dansk politik, kultur- og erhvervsliv.
”Jeg ved, at lytterne føler, at de bliver klogere på livet, når de har hørt ’Et kapitel for sig’, det er i hvert fald, hvad de skriver til mig hver eneste uge. Det er et stort privilegium at få lov til at være en del af, og jeg er meget taknemmelig,” siger Anne Sofie Kragh.
Et kapitel for sig udgives hver uge og kan høres på Radio IIII og alle større podcastplatforme.
Om Anne Sofie Kragh
- Journalist, forfatter og foredragsholder
- Har udgivet en række anmelderroste biografier og portrætter
- Vært på ’Et kapitel for sig’ på Radio IIII siden 2025