Gå til indhold

Pressemeddelelse

Søren Brix bliver kommerciel direktør hos NoA | &Co.

&Co. styrker sin kommercielle muskel yderligere, når Søren Brix til august tiltræder som kommerciel direktør hos Danmarks førende kreative bureau.

Søren Brix kommer senest fra Newfinal, et bureau han selv grundlagde og på få år byggede op til omkring 10 medarbejdere. Forinden spillede han en central rolle i integrationen af Hjaltelin Stahl i Accenture Song, hvor han ledede kontaktafdelingen og havde det overordnede ansvar for bureauets kundeportefølje. Han begyndte sin karriere som konsulent hos Kunde & Co. Søren er med andre ord en kommerciel profil med dybe rødder i den danske bureaubranche og erfaring fra både iværksætteri, bureaudrift og rådgivning af store nationale og internationale virksomheder i spændingsfeltet mellem strategi, kreativitet og dokumenterede forretningsresultater.

"I den kreative branche er der altid behov for gentænkning og nytænkning - også på den kommercielle side. Søren har en second to none track record, er fagligt stærk og en skøn person at være sammen med. Så da han blev tilgængelig i markedet, var det naturligt for os at række ud og se, om vi var et match," siger Ørnulf Johnsen, CEO i &Co.

&Co. er midt i en omstillingsrejse med fokus på at blive en endnu stærkere vækstpartner for kunderne. Det sker blandt andet gennem en tættere integration af kompetencerne i NoA-netværket, anvendelse af AI på tværs af værdikæden og ved at bringe bureauets kreative styrker i spil på nye måder. Seneste eksempel er etableringen af &Co. Public Relations i 2025.

Ambitionen er, at Søren skal lede arbejdet med at omsætte dette til en endnu stærkere markedsposition, styrke bureauets kommercielle udvikling og vækstmuligheder, samt bidrage til at skabe dybere og tættere partnerskaber med eksisterende og nye kunder.

"Jeg tror grundlæggende på at de bureauer, der kommer til at vinde de næste mange år, bliver dem, der i tæt samarbejde med kunderne formår at kombinere kreativitet, strategi og teknologi på en måde, der løser forretningsudfordringer og skaber reel, målbar værdi. Derfor er jeg virkelig stolt over at blive en del af &Co. Med bureauets kreative arv og position mener jeg ikke, at der er noget andet bureau i Danmark, der har bedre forudsætninger for at lykkes med den mission. Særligt når det kombineres med NoA's kompetencer inden for marketing og teknologi. Det skaber et helt unikt udgangspunkt for at udvikle integrerede løsninger og hjælpe kunderne med at navigere i en kompleks virkelighed. Det glæder jeg mig enormt meget til at være med til,” siger Søren Brix om sin ansættelse.

"Ud over de kommercielle resultater har Søren en tydelig forståelse for det kreatives bidrag til at levere resultater for kunderne. Ansættelsen af Søren bygger videre på den tradition, der har gjort &Co. ikke bare til Danmarks mest vindende kreative bureau gennem tiderne, men også til det bureau, der er anerkendt for at være bedst til at levere resultater," siger Robert Cerkez, Executive Creative Director i &Co.

Emner

Regions

Kontakt

  • Søren Brix.jpg
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6240 x 4160, 8,75 MB