Gå til indhold
Foto: APCOA PARKING Danmark A/S
Foto: APCOA PARKING Danmark A/S

Pressemeddelelse -

APCOA og Siemens indgår partnerskab om nem opladning af elbiler

APCOA PARKING og Siemens har netop indgået en ny partnerskabsaftale, som betyder, at der installeres elladestandere i en række af APCOA PARKINGs parkeringsanlæg. Alle, også ikke-abonnenter, kan betale for parkering og strøm via APCOA FLOW-appen.

Hver sjette nye bil, der blev solgt i Danmark i 2020, var en elbil eller plugin-hybridbil, og tal fra starten af 2021 indikerer, at der i år kommer yderligere strøm på udviklingen, som skal føre til, at der i 2030 kører 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje.

Dén målsætning kræver tusindvis af elladestandere. Og nu tager APCOA PARKING i Danmark via et nyt partnerskab med Siemens Danmark første skridt i retning af, at det skal være hurtigt, nemt og billigt at få el- eller hybridbilen ladet op, mens den holder parkeret.

Første betalingsparkeringsanlæg, hvor der skal sættes elladestandere op, er i Axel Towers i centrum af København. Den bliver den første i en række af APCOA PARKING´s 2.500 p-huse, p-kældre og p-pladser.

Samarbejdet med Siemens omfatter levering, installation og service af ladestandere på APCOA PARKINGs parkeringspladser rundt i Danmark. Konceptet adskiller sig ved, at det er åbent og tilgængeligt for alle. – Man skal ikke tegne et abonnement, man kan betale for parkering og opladning samtidigt i APCOA FLOW-appen.

Ifølge Dan Kirk, der er chef for marketing, forretningsudvikling og kunderelationer i APCOA PARKING, er Siemens blevet valgt som samarbejdspartner, da de lever op til de høje kvalitetskrav, som APCOA har til sine samarbejdspartnere om knowhow og teknisk kunnen samt en åben tilgang til en integration for fremtidige løsninger.

”I APCOA PARKING er vi glade for og stolte over, at vi har indgået partnerskab med Siemens Danmark omkring vores e-charge koncept. Vi har igennem de seneste år arbejdet på en løsning, der kan imødekomme de krav og ønsker, der er i markedet fra vores kunder og fra øvrige forbrugere. Vi får med dette samarbejde mulighed for at tilbyde den løsning, som vi mener er den bedste, både for vores nuværende kunder og for andre danskere, som kan besøge vores parkeringsanlæg, oplade bilen til markedets mest fordelagtige priser og – ikke mindst – gøre det uden noget abonnement eller anden form for binding,” siger Dan Kirk.

Også Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens, glæder sig over det nye samarbejde.

”Hvis der skal flere elbiler på vejene, er en effektiv elektrisk infrastruktur afgørende. Med partnerskabet kombinerer vi Siemens’ intelligente ladestandere med APCOA’s stærke brugerinterface, der som noget nyt på markedet giver alle og enhver mulighed for at parkere og oplade elbilen samtidig. På den måde bliver opladningen både nem og billig, så vi ser frem til et fortsat styrket samarbejde”, siger Jesper Skou. 

Yderligere oplysninger om konceptet:
Chef for marketing, forretningsudvikling og kunderelationer i APCOA PARKING Dan Kirk
dak@apcoa.dk / tlf. 5125 8971

Yderligere oplysninger om ladestandere:
Ditte Ribberholt Ipsen
ditte.ipsen@siemens.com / tlf. 2887 1694

Emner

Kategorier


Om APCOA PARKING

APCOA PARKING Danmark A/S er en del af APCOA PARKING Group. APCOA PARKING er Danmarks og Europas førende parkeringsoperatør med flere end 5.500 ansatte, 7.500 parkeringsarealer, 1,5 millioner parkeringspladser samt 150 millioner transaktioner om året på europæisk plan i de 13 lande.

APCOA PARKING administrerer i Danmark 2.500 p-anlæg, blandt andet parkeringshuse og -kældre i Axel Towers og Carlsberg Byen i København, Lyngby Storcenter, Odense P og Salling i Aalborg.

Om Siemens A/S

Siemens er en global teknologivirksomhed, som i mere end 170 år har stået for innovation, kvalitet og ansvarlighed. Med aktiviteter i hele verden fokuserer koncernen på intelligent infrastruktur til bygninger og distribuerede energisystemer, samt på automation og digitalisering i proces- og fremstillingsindustrierne. Med afsæt i sine egne produktionskompetencer forbinder Siemens den digitale og den fysiske verden til gavn for kunder og samfund. Gennem datterselskabet Siemens Mobility, som er en ledende udbyder af smarte mobilitetsløsninger til jernbane og vejtrafik, bidrager Siemens til at forme verdensmarkedet for passager- og fragtydelser. Via sin majoritetspost i den børsnoterede virksomhed Siemens Healthineers er Siemens også verdensledende inden for medico-teknologi og digitale sundhedsydelser. Desuden er Siemens mindretalsaktionær i Siemens Energy, en global leder inden for produktion og transmission af elektrisk energi.

Kontakt

APCOA Marketing

APCOA Marketing

Pressekontakt Marketing Department

Relateret materiale

APCOA PARKING administrerer parkeringsarealer overalt i Europa, og vi tilbyder skræddersyede løsninger og produkter til hver enkelt kunde og samarbejdspartner.

APCOA PARKING Danmarks viden og erfaring inden for parkeringsområdet er baseret på den specialviden vi har opbygget og fået om parkeringsbranchen i Danmark hen over de 25 år, som vi har administreret parkeringsarealer i Danmark. Derudover trækker vi samtidigt på den samlede viden og erfaring, der er i APCOA PARKING koncernen, som bygger på viden og indsigt fra de 13 europæiske lande, som APCOA PARKING er til stede i. Det medvirker til en unik indsigt i branchen og dens tendenser, både i Danmark men også i Europa, hvor APCOA PARKING er markedsledere inden for administration af parkering. Den viden og indsigt giver et utal af fordele for ejere af parkeringsarealer, da vi omsætter denne viden til innovative parkeringsløsninger- og produkter til gavn for vores kunder og deres parkanter samtidigt med, at det bidrager med fordele i form af indkøb, finansiel stabilitet og stor knowhow. APCOA PARKINGs filosofi er, at parkering skal være en behagelig og nem oplevelse for parkanterne, hvilket vi forholder os til ved at introducere løsninger som, udover parkering, også indtænke andre aspekter af parkantens liv i parkeringsprocessen. Navnet APCOA PARKING har gennem årtier været synonym for effektiv og professionel parkeringskontrol, og det er noget, som vi er meget stolte af.

APCOA PARKING Danmark A/S
Hjulmagervej 4B
7100 Vejle
Danmark