Gå til indhold
Billedet er til fri afbenyttelse med kreditering af Christoffer Sandager
Billedet er til fri afbenyttelse med kreditering af Christoffer Sandager

Pressemeddelelse -

Billigere og bedre parkering til Tivolis gæster

Fra nytår får Tivolis gæster både billigere og bedre parkeringsmuligheder, når de skal besøge Carstensens Have, der runder 175 år i 2018. Ny aftale mellem det private parkeringsselskab APCOA Parking og Tivoli betyder nemlig, at gæsterne får rabat på deres p-billet. Det bliver også lettere at parkere. Der er kun 40 meter at gå fra parkeringskælderen i Axel Towers over til Tivolis Hovedindgang, og kort vej fra parkering til Haven er efterspurgt blandt gæsterne i Haven.

Mere end 30% af Tivolis 4,6 millioner årlige gæster tager bilen, når de skal ind i den store, populære forlystelseshave i midten af København. For gæster med bil har muligheden for parkering stor betydning for den samlede oplevelse. Det ved både APCOA Parking og Tivoli, og af den grund er der indgået et samarbejde, så disse gæster får så god en oplevelse som overhovedet mulig.

”Når det handler om parkering, så er pris og beliggenhed ret afgørende, og her kan APCOA Parking helt sikkert gøre en forskel for Tivolis gæster. For det første får de 15% rabat på deres parkering og for guldkortholdere helt op til 50% besparelse på deres p-billet. Tilsvarende har vi 850 parkeringspladser inden for en radius på en kilometer fra Tivoli, hvor det mest centralt beliggende p-anlæg er placeret lige over for Tivolis hovedindgang. Det kan ikke være meget lettere”, siger adm. direktør hos APCOA Parking, Michael Christensen.

Det har også stor betydning for parkanterne, at det er let at betale, og det opfylder APCOA Parkings parkeringsanlæg også. Alle tre parkeringshuse – der indgår i aftalen - benytter sig af den nyeste parkeringsteknologi og betaling med app – blandt andet app’en Mobilparkering. Det glæder direktøren for Tivolis Erhvervsklub og Sponsorer, Frans Fossing.

”Der er ingen tvivl om, at APCOA Parking er det parkeringsselskab, som ligger bedst placeret i forhold til Tivoli, og afstanden fra og til p-anlægget har stor betydning for de gæster, som kommer i bil. Men det har været mindst lige så vigtigt for os, at aftalen byder på nogle nye interessante og visionære digitale opgraderinger, som styrker parkeringsoplevelsen. Og i Tivoli har vi ikke kun fokus på, når gæsterne træder ind i Haven. Det har også betydning for os, hvordan de oplever rejsen hertil.”

Aftalen mellem Tivoli og APCOA Parking omhandler selskabets parkeringshus i det nye Axel Towers lige over for Tivolis hovedindgang, samt parkeringshuset på Vesterbrogade, Sagahus, og i Nyropsgade. Gæsterne vil dog også have mulighed for at parkere på APCOA Parkings anlæg på Kalvebod Brygge og ovenpå Imperial-biografen, men her kan parkanterne ikke benytte sig af rabatmuligheden.

Related links

Emner

Kategorier


APCOA Parking Danmark er et privat parkeringsselskab, som drifter både åbne og lukkede parkeringsanlæg for private og offentlige kunder. Selskabet har stor erfaring med drift af parkering inden for blandt andet luftfart, sygehusvæsenet, shoppingcentre mv.APCOA Parkering Danmark er en del af det tyske APCOA Parking Group, som er Europas største parkeringsselskab med tilstedeværelse i 12 europæiske lande.

Tivoli er Danmarks største attraktion med 4,6 mio. gæster i 2016. Cirka 1/3 del af gæsterne er turister. Forretningsområdet spænder blandt andet over kørende forlystelser, levende musik på scenerne hver eneste dag i sommersæsonen, musik, teater og dans i Koncertsalen og Glassalen, events, kasino, møder og konferencer mm. Tivoli beskæftiger 3.700 medarbejdere inklusive lejernes medarbejdere.

Kontakt