Gå til indhold
Nu bliver det muligt at få leveret pakker lige ved siden af sin parkerede bil

Pressemeddelelse -

Nu bliver det muligt at få leveret pakker lige ved siden af sin parkerede bil

Et nyt samarbejde mellem APCOA PARKING og Nordic Infrastructure betyder, at der i de kommende uger bliver sat omkring 25 Nærboks op på p-pladser i bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.

De fleste kender situationen: Der dukker en besked op om, at de nye bukser eller det nye cover til mobiltelefonen, som er købt på internettet, nu er klar til afhentning i en pakkeboks eller en pakkeshop. Og det er jo rigtig fint. Udfordringen er bare ofte den, at pakken skal afhentes et godt stykke vej fra hjemmet eller arbejdspladsen.

Men et nyt samarbejde vil fremover gøre det muligt at få sine pakker leveret lige ved siden af sin bil. APCOA PARKING har netop lavet en aftale med Nordic Infrastructure, der er etableret af SwipBox og PostNord. Samarbejdet betyder, at der i første omgang forsøgsvis bliver opsat Nærboks på i alt omkring 25 APCOA-parkeringspladser i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle, Horsens og Taastrup.

- Hvis man får valget mellem at kunne køre direkte fra arbejde og hjem til familien kontra først at skulle klare diverse tidkrævende gøremål på hjemvejen, er der ingen tvivl om, hvad de fleste af os ønsker. Med dette nye samarbejde bliver det muligt at bestille pakker til levering i en Nærboks, der er stillet op på den parkeringsplads, hvor man har sin bil holdende. Det kan give mange danskere en væsentlig tidsbesparelse, siger Dan Kirk, chef for marketing og forretningsudvikling i APCOA PARKING.

I København bliver de nye Nærboks blandt andet sat op i Axel Towers og Carlsberg Byen. På sigt er det tanken, at boksene på parkeringsanlæg i de syv byer får følgeskab af en række andre byer.

Nordic Infrastructure har som målsætning at få 10.000 pakkebokse op over hele landet. Når alle bokse er sat op, vil der være tale om verdens tætteste netværk af pakkebokse. I første bølge bliver der de næste seks måneder sat 2.000 pakkebokse op – heriblandt på APCOAs parkeringspladser.

- På baggrund af et pilotforsøg med Nærboks i Kolding og Sønderborg kan vi se, hvor glade kunderne er for at kunne hente pakker døgnet rundt og så tæt som muligt på dér, hvor man bor og færdes. Ideen om at stille Nærboks op på parkeringspladser passer som hånd i handske til hele tankegangen bag Nærboks, fastslår Lars Hem Simonsen, der er CEO hos Nordic Infrastructure.

Emner

Kategorier



Fakta om APCOA PARKING Danmark A/S

APCOA PARKING blev stiftet i Danmark i 1995 og er en del af APCOA PARKING Group.

APCOA PARKING administrerer i Danmark 1.500 p-anlæg, blandt andet parkeringshuse og -kældre i Axel Towers og Carlsberg Byen i København, Lyngby Storcenter, Odense P og Salling i Aalborg.

Firmaet har allerede samarbejdsaftaler med blandt andre Tivoli og BroBizz.

Læs mere på www.apcoa.dk

Læs mere om Nordic Infrastructure: www.nordicinfrastructure.dk/


Fakta om APCOA PARKING Group

APCOA PARKING Group er Europas førende parkeringsoperatør med mere end 45 års brancheerfaring.

Med omkring 5.000 medarbejdere, administrerer APCOA PARKING Group omkring 1,5 millioner parkeringspladser på ca. 9.500 parkeringsarealer i 13 europæiske lande. Det inkluderer parkeringspladser i 1.800 byer og tilhørende shoppingcentre, 400 hoteller, 150 hospitaler og 58 europæiske lufthavne. Kernen i forretningsmodelen er, at APCOA PARKING ikke ejer ejendomme selv. Dette gør APCOA til en pålidelig partner, som maksimerer ejendomsværdi for private såvel som offentlige pladsejere.

Firmaet sammenkæder gadeparkering og parkeringshuse med erhvervskunder, partnere, parkanter og deres køretøjer via den digitale platform APCOA FLOW. Hermed transformerer APCOA PARKING store P-huse til mobilitets hubs med innovative services for at skabe en bekvem mobilitetsoplevelse. Og det er også godt for miljøet: Ved at tilbyde digitale services og ved brug af et intelligent traffic management system, hjælper firmaet aktivt med at reducere antallet af biler, som leder efter parkeringspladser og CO2 udslip i byer. Ved at kombinere mobilitet og parkering, er APCOA PARKING ved at blive en integreret del af den smarte by.

Kontakt

APCOA Marketing

APCOA Marketing

Pressekontakt Marketing Department

APCOA PARKING administrerer parkeringsarealer overalt i Europa, og vi tilbyder skræddersyede løsninger og produkter til hver enkelt kunde og samarbejdspartner.

APCOA PARKING Danmarks viden og erfaring inden for parkeringsområdet er baseret på den specialviden vi har opbygget og fået om parkeringsbranchen i Danmark hen over de 25 år, som vi har administreret parkeringsarealer i Danmark. Derudover trækker vi samtidigt på den samlede viden og erfaring, der er i APCOA PARKING koncernen, som bygger på viden og indsigt fra de 13 europæiske lande, som APCOA PARKING er til stede i. Det medvirker til en unik indsigt i branchen og dens tendenser, både i Danmark men også i Europa, hvor APCOA PARKING er markedsledere inden for administration af parkering. Den viden og indsigt giver et utal af fordele for ejere af parkeringsarealer, da vi omsætter denne viden til innovative parkeringsløsninger- og produkter til gavn for vores kunder og deres parkanter samtidigt med, at det bidrager med fordele i form af indkøb, finansiel stabilitet og stor knowhow. APCOA PARKINGs filosofi er, at parkering skal være en behagelig og nem oplevelse for parkanterne, hvilket vi forholder os til ved at introducere løsninger som, udover parkering, også indtænke andre aspekter af parkantens liv i parkeringsprocessen. Navnet APCOA PARKING har gennem årtier været synonym for effektiv og professionel parkeringskontrol, og det er noget, som vi er meget stolte af.

APCOA PARKING Danmark A/S
Hjulmagervej 4B
7100 Vejle
Danmark