Pressemeddelelse —

Apollo får endnu mere ferie til børnefamilier

Skræddersyede faciliteter og høj kundetilfredshed gør, at fem ud af ti familier med børn, der rejser med Apollo, vælger et Mondo Family hotel. For at imødekomme den store efterspørgsel lancerer rejsearrangøren nu flere nye koncepthoteller for familier.

Siden Apollo lancerede sit første Mondo Family resort i 2014, er efterspørgslen kun steget støt, og udbuddet af Apollo Mondo er steget hermed. I dag tilbyder rejsearrangøren således 13 rene familiehoteller fordelt på seks forskellige lande, og med et gennemsnit på 8,8 i kundetilfredshed er Apollo Mondo Family resortsene blandt hotellerne med de mest tilfredse kunder.

”Alle vores koncepthoteller er udviklet i samarbejde med engagerede, lokale hotelejere. Desuden har vi taget hensyn til kundernes tilbagemeldinger, ønsker og behov - og det har blandt andet resulteret i, at du altid kan forvente Polly & Mino børneklub, svømmeskole og en bred vifte af træningsmuligheder på alle vores Mondo Family hoteller,” forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Grækenland – sommerens familiefavorit
Grækenland skiller sig ud som familiefavorit år efter år, så det er ikke tilfældigt, at det netop er her, Apollo har investeret i en række nye koncepthoteller.

På det græske fastland lancerer rejsearrangøren to nye Mondo Family hoteller: Parga Beach i feriebyen Parga og Ninos Grand Beach Resort i Kanali. Sidstnævnte har gennemgået en totalrenovering inden sommersæsonen og byder på smukke værelser med havudsigt og adgang til fælles pool, flere restauranter og den ultimative beliggenhed ved sandstranden Kastrosuki og kort afstand til byen Preveza.

På populære Kreta var sidste års store nyhed, Mondo Family hotel Alegria Beach Resort på øens sydkyst, en øjeblikkelig succes. Til sommer udvider Apollo sin satsning her, når de åbner dørene til Alegria on the Hills; et fornemt søsterhotel, der tilbyder det lille ekstra i forhold til både komfort og service.

”Som gæst her forkæler du dig selv med lidt ekstra service - såsom friskbagt bagværk fra den lokale bager leveret til døren hver morgen, eller mulighed for at bestille hjemmelevering fra den lokale købmand. Stranden ligger lige udenfor døren og kan prale af det internationale miljømærke Blå Flag, og der er øremærkede lækre liggestole, som man kan benytte, når man ikke lige bruger nogle af de mange faciliteter på hotellet eller på Alegria Beach Resort, som man også har adgang til,” fortæller Glenn Bisgaard.

Familienyheder på Gran Canaria
Mens Grækenland kan bryste sig af at være en vaskeægte familiesommerfavorit, er der få destinationer, der tiltrækker flere børnefamilier end Gran Canaria sidst på efteråret og i løbet af vinteren. På grund af øens store mangfoldighed appellerer Gran Canaria til alle uanset feriepræference, og børnefamilier har for længst kastet deres kærlighed på særligt feriebyerne Meloneras og Maspalomas.

Førstnævnte huser allerede Mondo Family hotellet Lopesan Baobab. Men på grund af hotellets enorme popularitet har Apollo længe været på udkig efter endnu et Apollo Family hotel på øen. Og nu kan Apollo endelig slå dørene op til Maspalomas Resort ved Dunas.

Som navnet indikerer, ligger hotellet i populære Maspalomas, i gåafstand til både de eventyrlige klitter, golfbanen og rigtigt gode indkøbsmuligheder. Selve hotellet er bygget i typisk kanarisk stil med mindre bygninger spredt ud over en hyggelig have. Det rummer blandt andet to poolområder, et soppebassin til de mindste, en restaurant, Apollos egen Mondo Café og naturligvis alt det andet, som et Mondo Family hotel bør indeholde.

”På Gran Canaria er der virkelig noget for enhver smag. De maleriske småbyer og den trendy storbypuls samt et hav af forskellige oplevelser og aktiviteter. Vi er derfor også glade for at kunne tilbyde endnu et fantastisk familie-resort på øen, og især i børnevenlige Maspalomas med den dejlige sandstrand, sjove forlystelsesparker og hyggelige gågader,” fortæller Glenn Bisgaard.


Det får du altid på et Apollo Mondo Family hotel:
• Club Polly & Mino for børnene
• Swim School by Apollo
• Holdtimer og træningslokaler inkluderet
• Barneseng, højstol og klapvogn
• Mondo Food & Beverage
• Wifi
• Direkte transport til/fra hotellet*



*) når du rejser med rutefly, garanteres direkte transfer ikke.



Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • apollo
  • apollo mondo
  • ferie
  • glenn bisgaard
  • grækenland
  • kreta
  • sommerferie
  • gran canaria

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Det stjæler danskerne fra hotellet

    En ferie er en oplagt mulighed for at slappe af, nyde livet og skabe nye minder. Ofte bliver der også købt souvenirs, som ekstra minde fra en dejlig rejse. Men udover de ferieminder, som vi betaler for i den lokale souvenirbutik, så lader det også til, at nogle danskere sniger ganske andre souvenirs med hjem – nemlig dem fra hotelværelset, der bliver gemt nederst i kufferten ved afrejse.

  • Børnefamilier har genfundet rejsefeberen

    Apollo melder om rekordstor efterspørgsel blandt børnefamilier denne sommer. Hos rejsearrangøren er antallet af bookinger med børn således nu fordoblet sammenlignet med før pandemien.

  • Apollo lancerer rejser til Tunesien

    Smukke strande, historiske seværdigheder samt varmt og solrigt klima. Dette efterår gør den tidligere favorit blandt danske rejsende, Tunesien, comeback hos Apollo.

  • Apollo er tilbage i strandparadiset Jandia

    Fuerteventura er den af De Kanariske Øer, der vokser hurtigst i popularitet. Og nu udvider Apollo med et endnu bredere udvalg af destinationer og hoteller på øen.

  • Seks ud af ti sommerrejser er solgt

    Er sommerferien endnu ikke lagt i kurven, er det måske på tide at begynde at kigge på mulighederne. Mere end seks ud af ti sommerrejser med Apollo er nemlig allerede solgt. Og Grækenland bliver sommerens helt store trækplaster.

  • Apollo satser på by-hoteller

    Som en del af sit engagement i at skabe flere autentiske ferieoplevelser for danskerne, lancerer Apollo nu en helt ny hotelkategori. ”City”, som kategorien kaldes, byder på udvalgte byhoteller i populære feriebyer. Og fællesnævneren for hotellerne er deres placering i hjertet af destinationens centrum – og hverdagsliv.