Pressemeddelelse —

Apollo genåbner en række vinterfavoritter

De Kanariske Øer står stadig øverst på listen over danskernes favoritdestinationer til vinteren. Men i år får de konkurrence fra Østen samt to afrikanske ferie-darlings, som gør længe ventet comeback i Apollos vinterrejse-katalog.

Efter flere vintre præget af pandemi og rejserestriktioner er verden langt om længe tilbage til normalen. Hos Apollo betyder det blandt andet et glædeligt gensyn med flere af Østens populære rejsemål såsom Thailand, Sri Lanka, Vietnam og Bali, når rejsearrangøren åbner for årets vinterdestinationer.

Til storfavoritten Thailand tilbyder Apollo eksempelvis rejser fra København og Billund, mens man fra København og Aalborg kan rejse til trendy Bali. Fra hovedstaden genåbner Apollo desuden rejser til både Vietnam og Sri Lanka i år. I alt byder Apollo dermed på rejser til hele 24 forskellige destinationer denne vinter.

”Asien har altid været eftertragtet at rejse til for danskerne om vinteren, især på grund af nemme flyløsninger, et fornuftigt prisniveau og, ikke mindst, et bredt udvalg af hoteller og oplevelser. Under pandemien forsvandt næsten alle vores ture dertil desværre, men nu er Asien endelig tilbage for fuld styrke,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Egypten og Tunesien tilbage
Det er dog ikke kun Asien, der gør comeback denne vinter. Apollo lancerede for nylig nyheden om en direkte rute til den tidligere rejsefavorit Sharm el Sheikh i Egypten, som er tilbage denne vinter – og tilbuddet udvides nu yderligere i Egypten. I samarbejde med MSC Cruises lancerer rejsearrangøren således krydstogter i Det Røde Hav, hvor man kan opleve flere af Egyptens største attraktioner samt Jordan og Saudi-Arabien.

”
Sharm el Sheikh var længe en af vores mest populære destinationer, og det er nok også det rejsemål, vi har fået flest forespørgsler om at få tilbage gennem årene. Egypten er da også et fantastisk ferieland med en imponerende bred vifte af oplevelser, og vi er utrolig glade for endelig at kunne tilbyde både flere destinationer og et spændende krydstogt dertil,” siger Glenn Bisgaard.

Prisvenlige Tunesien er ligeledes tilbage i Apollos vinterprogram i år med hoteller i både autentiske Hammamet og strandparadiset Sousse. Samtidig er Emiraterne ved at etablere sig som et førstevalg blandt teenagefamilier, og for at imødekomme den øgede efterspørgsel der lancerer Apollo nu også helt nye direkte ruter fra København til både Ras al Khaimah samt Abu Dhabi.

Flere gør drømmeferien til virkelighed
Trods nye destinationer topper De klassiske Kanariske Øer stadig listen over vinterdestinationer. Samtidig melder Apollo, at flere og flere vælger at opfylde deres store, mere eksklusive feriedrømme, og så går turen til destinationer som Maldiverne, Mauritius samt Seychellerne. Denne trio har længe markeret sig som førstevalg for nyforelskede og nygifte, men de seneste år har rejsearrangøren også mærket en stigning blandt familier og voksne generelt.

”For langt de fleste af os er det ikke steder, vi vender tilbage til år efter år, som vi for eksempel gør til De Kanariske Øer. Tværtimod. På mange måder repræsenterer de i stedet den ultimative drømmerejse, som vi gør måske en gang i livet. Den øgede interesse viser dog, at vi danskere har et stigende behov for nye impulser og oplevelser – og, ikke mindst, at vi gerne vil bruge ferien på at forkæle os selv med det lille ekstra og med at leve lidt mere,” slutter Glenn Bisgaard.


Apollos vinterdestinationer fra Danmark denne vinter:

Rejsemål (charter og pakkerrejser med rutefly)

Afgangslufthavne:

Fuerteventura

København, Billund, Aalborg

Gran Canaria

København, Billund, Aalborg

Tenerife

København, Billund

Lanzarote

København, Billund

Costa del Sol

København, Billund, Aalborg

Madeira

København

Lissabon

København, Billund, Aalborg

Sharm el Sheikh

København

Hurghada

København, Billund

Tunesien

København

Bangkok

København, Billund

Phuket

København

Krabi

København

Sri Lanka

København

Goa

København

Bali

København, Aalborg

Vietnam

København

Dubai

København, Billund

Ras al Khaimah

København

Abu Dhabi

København

Doha

København

Maldiverne

København, Billund

Mauritius

København, Billund

Seychellerne

København

Thailand

København, Billund


Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • apollo
  • egypten
  • fuerteventura
  • glenn bisgaard
  • rejse
  • vinterferie
  • vinterrejse

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollo lancerer nyt vinterrejsemål fra Aalborg

    De Kanariske Øer topper stadig listen over de mest populære destinationer fra Aalborg i vintermånederne. Men i år får klassikerne hård konkurrence fra det spanske fastland – og så kan nordjyderne desuden glæde sig til vinter på Bali.

  • Danskerne prioriterer at rejse – også i tider med lavkonjunktur

    At rejse er at leve. I hvert tilfælde hvis du spørger danskerne. Vi vil rejse og opleve verden uanset, om der er lavkonjunktur eller ej. Halvdelen (53 pct.) af danskerne rejser således lige så meget, som de plejer, selvom de har færre penge at rutte med. Samtidig fortæller mere end 90 pct., at de aldrig har lånt penge til at finansiere en rejse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo.

  • Danskerne holder udenlandsk jul på De Kanariske Øer

    At holde jul i udlandet er for mange danskere blevet en ny juletradition. Og når vi holder den nye tradition i hævd, finder vi stadig primært den ægte julestemning på de kendte klassiske destinationer. Men i år får klassikerne konkurrence fra helt nye julefavoritter.

  • Apollo relancerer krydstogter i Rødehavet med MSC Cruises

    Apollo udvider udvalget af rejser til Det Røde Hav og genoptager i den forbindelse krydstogter fra Hurghada til en række unikke attraktioner på UNESCO’s verdensarvsliste i Egypten, Jordan og Saudi-Arabien.

  • Ras al Khaimah: Den nye vinterfavorit

    Sandstrande, så langt øjet rækker, majestætiske bjergtoppe, store oaser og arkæologiske skatte. Denne vinter kan danskerne flyve direkte fra København til et helt unikt emirat – blottet for glitter og glamour.

  • Apollo lancerer rejser til Tunesien

    Smukke strande, historiske seværdigheder samt varmt og solrigt klima. Dette efterår gør den tidligere favorit blandt danske rejsende, Tunesien, comeback hos Apollo.