Pressemeddelelse -

Apollo genåbner for Sharm El Sheikh

En af danskernes favorit charterdestinationer tilbage på chartermenuen

Når kalenderen står på vinter, er den populære egyptiske perle Sharm El Sheikh også tilbage på listen over destinationer hos Apollo. I alt 3.500 pladser ligger klar til danskerne med afgang hver uge fra København.

Er man til lune temperaturer året rundt, snorkling direkte fra stranden, pool- og strandliv, god atmosfære og bazarliv kombineret med en kort flyrejse, er Sharm El Sheikh en oplagt destination for hele familien.

Med indgangen til vinteren genåbner Apollo for salget af rejser til Sharm El Sheikh med afgange hver fredag fra København og med foreløbigt i alt syv hoteller på menuen.

”Fra fredag d. 9. oktober genåbner vi stille og roligt for rejser til Sharm El Sheikh. Det er en destination, vi har glædet os til at få tilbage i rejsekataloget, og vi ved, at de mange danske Sharm-fans også har set frem til igen at sætte fod på Sharm El Sheikhs særlige strande og få et gensyn med de historiske fodspor, som er med til at gøre Sharm til en så unik charterdestination,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Apollo tilbyder fra oktober foreløbigt i alt 3.500 rejser fra København direkte til Sharm El Sheikh.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • apollo
  • egypten
  • glenn bisgaard
  • rejse
  • vinterrejse
  • sharm el sheikh

Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder fleksible pakkerejser til hele verden, og med charterfly kan du tager på ferie til ca. 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Pressekontakt