Gå til indhold
Apollo på bukserne i FC Midtjylland

Pressemeddelelse -

Apollo på bukserne i FC Midtjylland

Styrket partnerskab understreger rejsebureauets tilhørsforhold til Herning

I tusindvis af midt- og vestjyder tilskriver deres bedste rejseoplevelse til det traditionsrige Herning-bureau Falk Lauritsen Rejser. Nu skifter Falk Lauritsen Rejser navn til Apollo Rejser, men kvaliteten i produkterne og ånden i virksomheden er uændret. Det samme er tilhørsforholdet til Herning og det midt- og vestjyske. Og det bruger Apollo Rejser nu et markant øget engagement i Superligaklubben FC Midtjylland til at understrege.

Apollo Rejser er fra lørdagens træningskamp mod Örebro fra Allsvenskan (TV3 Sport 1 lørdag fra kl. 14.55) i Faro i Portugal aktuel med logo på FC Midtjylland-spillernes bukser, ligesom bureauet i forbindelse med forårspremieren hjemme mod OB mandag den 23. februar bliver den første til at aktivere et helt nyt kampsponsorat med regional gennemslagskraft.

”Falk Lauritsen Rejser har været lig med Herning og har i årevis været en aktiv medspiller i FCM. Med det øgede engagement viser vi, at vi trods navneskiftet bliver i regionen og fortsat støtter en af de institutioner, der binder det midt- og vestjyske sammen. FCM er gode til at sælge shorts til børn og voksne, og vi ved jo, at de har shortsene på, når de hopper i poolen sydpå,” forklarer Glenn Bisgaard, der er Kommunikationschef for Apollo Rejser i Danmark.

Apollo Rejser er også de første, som investerer i FC Midtjyllands nye mediepakke, der skaffer annoncøren i forbindelse med potentielt 800.000 midt- og vestjyder i ugen op til en hjemmekamp på MCH Arena.

”Det handler om aktivering og eksponering i en lang række af landsdelens biografer, i X Busser, i en bred vifte af aviser og ugeaviser, lokalradio, på sociale medier og på storskærme i regionen,” siger Søren Märcher, brand manager i FC Midtjylland og idemand bag konceptet.

Alt i alt er der tale om en kommunikationsplatform, man som almindelig annoncør ikke kan aktivere.

”FCM er nytænkende omkring kampene. På den her måde hjælper de os aktivt ud til 800.000 mennesker i en hel landsdel og skaber værdi for os som brand. Det forventer vi os meget af,” siger Apollo Rejsers Kommunikationschef Glenn Bisgaard.

Emner

Kategorier


Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. 

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Pressekontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.