Pressemeddelelse —

Apollo Sports åbner ny træningsoase på Gran Canaria

Træningsglade danskere kan godt begynde at glæde sig til oktober 2024, hvor Apollo åbner deres helt nye førsteklasses sportshotel, Monte Feliz, på Gran Canaria.

Siden sportshotellet Playitas åbnede på Fuerteventura for efterhånden 14 år siden, har Apollos Sports formået at lancere en række "state of the art” sportshoteller. Til oktober åbner det næste i rækken på Fuerteventuras naboø – nemlig Monte Feliz på Gran Canaria.

Med en skøn beliggenhed højt oppe på en bakke med udsigt over Bahia Feliz tilbyder resortet nybyggede sportsfaciliteter og topmoderne udstyr. Hotellet skal desuden gennemgå en større renovering, inden det står klar til at modtage gæster til oktober.

Monte Feliz bliver således det nyeste skud på stammen af Playitas Resorts sammen med de kendte sportsresorts Playitas Resort på Fuerteventura, Aqua Vista – powered by Playitas i Egypten samt Powered by Playitas hoteller på Rhodos, i Sivota og på Limnos, der til sammen gør Apollo Sports til en af de førende arrangører af sports- og træningsrejser i Europa.

Træning for alle niveauer
Monte Feliz er udviklet af Apollo Sports, og hotellets faciliteter er bygget til at kunne rumme både motionister og eliteaktive på alle niveauer. Hotellet tilbyder bl.a. en række gruppetræningstimer med instruktør heriblandt funktionel træning, yoga, dans, cardio og meget mere. Desuden har hotellet et nybygget fitnesslokale, der er udstyret efter den svenske olympiske komités krav til olympiske træningsstandarder samt et udendørs fitnesscenter tilpasset crossfit-træning.

”Monte Feliz bliver et træningsparadis, hvor gæster i alle aldre og på alle træningsniveauer kan mødes, træne og udfordre sig selv og hinanden uanset niveau - men med en fælles interesse for aktiv livsstil. Vi har designet samtlige detaljer for at gøre dette til et sted, hvor alles passion for motion og velvære kan blomstre,” fortæller Daniel Giray, sportschef hos Apollo Sports.

På Monte Feliz er der, med andre ord, rig mulighed for at få trænet – uanset niveau.

Her finder man, udover holdtimer med dygtige instruktører inden for bl.a. yoga, funktionel træning, dans og cardio samt det nybyggede og veludstyrede fitnesscenter til træning på egen hånd, også en WOD Box til crossfit og funktionel træning i grupper. Hotellet har derudover padel- og tennisbaner med mulighed for coaching og gruppespil, et cykelcenter med udlejning samt guidede ture på det cykelvenlige Gran Canaria samt gode faciliteter til triatlon – herunder perfekte muligheder for både svømning, cykling og løb samt styrke og restitution.

Sports Inclusive med det meste inkluderet
På Monte Feliz behøver man i øvrigt ikke at have VISA-kortet op af lommen, når man får lyst til at træne. Sportshotellerne under Playitas/Powered By Playitas inkluderer nemlig en bred vifte af sport og træning i prisen for opholdet. Det såkaldte Sports inclusive-koncept gælder således også for Monte Feliz. Dette giver rig mulighed for masser af træning, for at prøve nye sportsgrene af og for at dele en masse træning uden, at man skal have tænke over at skulle have ekstra penge på feriebudgettet.

Mad og drikke til sundhed og nydelse
Desuden stræber Monte Feliz efter at tilbyde både lokal, bæredygtig og sund mad. En nybygget restaurant vil servere morgen- og middagsbuffet med mulighed for at bestille morgenmad eller halvpension som en del af rejsen. Hotellet har desuden en sportsbar til after-work-out, afslapning og socialt samvær med de øvrige hotelgæster, som man måske har delt en sjov træning med tidligere på dagen.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • aktiv ferie
  • ferie
  • playitas
  • fuerteventura
  • glenn bisgaard
  • apollo

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollo Sports lancerer unikke skirejser til eksotiske skidestinationer

    Apollo Sports udvider. Med unikke skiture til eksotiske skidestinationer som Georgien, Nordmakedonien, Kappadokien og Kasakhstan, udvider Apollo Sports nu det i forvejen store udvalg af aktive rejser. Rejsearrangøren differentierer sig her med skipakker af høj kvalitet, hvor det meste er inkluderet og tilgængeligt for alle, der vil opleve skiløb ud over det sædvanlige.

  • Apollo fik historisk god salgsuge

    Feriesalget hos Apollo slog i sidste uge rekorder. Uge 8 blev dermed rejsearrangørens bedste salgsuge siden 2018. Og danskerne er ikke i tvivl om, hvor sommerferien går hen i år - næsten syv ud af ti af bookingerne går nemlig til Grækenland.

  • Fem rejsetrends, der vil præge 2024

    Apollo har taget et kig i krystalkuglen på det, vi kommer til at lægge vægt på, når vi rejser i 2024. Nøgleordene er: Det skal være personligt, give transformation, nære et fællesskab – og så hitter en trend med udspring i 80’erne.

  • Danskerne prioriterer at rejse – også i tider med lavkonjunktur

    At rejse er at leve. I hvert tilfælde hvis du spørger danskerne. Vi vil rejse og opleve verden uanset, om der er lavkonjunktur eller ej. Halvdelen (53 pct.) af danskerne rejser således lige så meget, som de plejer, selvom de har færre penge at rutte med. Samtidig fortæller mere end 90 pct., at de aldrig har lånt penge til at finansiere en rejse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Apollo.

  • Apollo lancerer årets sommerkatalog

    Middelhavet skal udforskes yderligere denne sommer, hvis det står til Apollo, som netop nu lancerer adskillige nye rejsemål og flere nye hotelkoncepter til danskernes sommerferie. Rejsearrangøren forventer nemlig, at intet mindre end syv ud af ti af deres rejsende vil lægge vejen omkring Grækenland.