Pressemeddelelse —

Apollo Sports satser stort på yoga

Yoga har længe været en af de mest populære motionsformer på Apollos Sports-hoteller. For at imødekomme den store interesse lancerer Apollo nu fire nye yogarejser.

Ud af mange tusinde sportsaktiviteter og holdtimer på Apollo Sports hotellerne udmærker yoga sig ved at være blandt de absolut mest populære aktiviteter. Samtidigt er interessen for træningsrejser steget markant i kølvandet på pandemien. Hos Apollo er salget således allerede steget med hele 40 procent sammenlignet med salget for 2019.

For at imødekomme den støt stigende interesse for aktiv ferie udvider rejsearrangøren nu Nordens i forvejen bredeste træningskalender med endnu flere træningsrejser og events med blandt andet en stor satsning på yogarejser.

”På vores Playitas-hoteller alene deltager vores gæster i over 30.000 timers sportsaktiviteter og holdtimer den kommende sommer, og her har yoga længe markeret sig som en særlig favorit under solen. Derfor tager vi nu yogaen et skridt videre og lancerer et rekordstort antal rendyrkede yogarejser og yogaretreats, hvor vi har inviteret indiske yogaguruer, en indisk kok og en munk fra Tibet til at være med i udformningen for at sikre kvaliteten af indholdet i vores retreats,” fortæller Daniel Giray, Sports Manager hos Apollo.

Apollo har samlet mere 40 forskellige yogaklasser, der er tilpasset forskellige niveauer. Herudover lancerer rejsearrangøren yderligere fire rendyrkede yogarejser, hvoraf nogle er i kombination med enten surfing eller indblik i yogaens meditation.

Den første rejse ligger allerede i august og går til sportshotellet Porto Myrina – powered by Playitas på øen Limnos i Grækenland. Her inviterer Apollo for første gang til et rent nordisk yoga retreat ledet af den anerkendte indiske yogaguru Riyas Babu, norske Vibeke Klemmetsen samt svenske Carolina Söderberg. I forbindelse med vinterens retreats deltager der også en indisk kok samt en tibetansk munk for at højne kvaliteten endnu mere.


De planlagte yoga retreats:

Nordic yoga & meditation retreat på Limnos
Velkommen til Apollos første nordiske yoga- og meditationsretreat. Det bliver en uge med fokus på både yoga og meditation foruden spændende workshops om hinduisme, yogafilosofi, mantra-chanting og pranayama. Ugen ledes af den anerkendte yogaguru Riyas Babu (Indien), Vibeke Klemmetsen (Norge) samt Carolina Söderberg (Sverige). Retreatet afholdes i Porto Myrina – powered by Playitas på Limnos i Grækenland.

Dato: 27. august – 3. september 2023


Surf & Yoga Week
I samarbejde med yoga- og surfdronningen Sofie Simonsson fra Sverige og den indiske yogaguru Riyas Babu fra Satwik School of Yoga i Kerala vil denne uge have fokus på yoga og surfing for nybegyndere. Med strand og bølger lige rundt om hjørnet og en rolig atmosfære med fine steder at dyrke yoga er La Pared det ultimative sted at lade det bedste fra to verdener mødes.

Dato: 5. – 12. januar 2024

Meditation and Breathwork retreat på Fuerteventura
Dette er den ultimative uge for dem, der ønsker at lære meditation og åndedrætsteknik fra nogle af de bedste på området. Her har Apollo hentet fire anerkendte instruktører fra Indien, som tilsammen sørger for en indsigtsfuld uge med både Pranayama (åndedræt), meditation samt Hatha yoga på programmet. Retreatet er velegnet til alle, der ønsker at lære mere om yoga praksis og meditation i skønne omgivelser på sportshotellet La Pared – powered by Playitas på Fuerteventura, samt for dem, der ønsker at fordybe sig i deres egen praksis.

Dato: 12.-19. januar 2024

Yoga & Meditation Retreat med Satwik School of Yoga på Fuerteventura
I samarbejde med Satwik School of Yoga tilbyder Apollo en uges yoga- og meditationsretreat på La Pared – powered by Playitas. Uddannelsen afholdes af erfarne indiske yogalærere, herunder yogaguruen Riyas Baby, og er designet til at hjælpe deltagerne med at integrere yoga i deres dagligdag. Der dyrkes både traditionel Hatha yoga og Ashtanga yoga, og heriblandt åndedrætsteknik, asana (fysisk praksis) samt meditation. Derudover giver retreatet indblik i yoga filosofi.

Dato: 19. januar - 26. januar 2024 samt 26. januar - 2. februar 2024




Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • aktiv ferie
  • bølgesurfing
  • apollo
  • ferie
  • fuerteventura
  • yoga

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Bliv certificeret yogalærer med Apollo

    Man behøver ikke at flyve hele vejen til Bali for at blive certificeret yogalærer under mere eksotiske himmelstrøg. I samarbejde med Satwik School of Yoga lancerer Apollo nu en komplet 200 timers yogalæreruddannelse certificeret af Yoga Alliance. Uddannelsen løber af stablen på Fuerteventura og er et led i Apollos øgede fokus på yoga.En indisk guru, yogafilosofi og skønne rolige omgivelser er blot

  • Apollo Sports lancerer ti dages Silent Retreat

    Stilhed, fordybelse og indre ro. Til februar 2024 inviterer Apollo til ti dages dybdegående Silent Retreat på Fuerteventura. Retreatet er ledet af erfarne indiske lærere fra det anerkendte Satwik School of Yoga.

  • Apollo oplever rekordstor interesse for træningsrejser

    Antallet af rejsende, der tjekkede ind på Apollos sports- og træningsresorts i maj, steg med hele 40 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Generelt er salget af aktive ferier femdoblet, hvis man sammenligner med året forinden.

  • Apollo lancerer rejser til Tunesien

    Smukke strande, historiske seværdigheder samt varmt og solrigt klima. Dette efterår gør den tidligere favorit blandt danske rejsende, Tunesien, comeback hos Apollo.

  • Apollo lancerer Silver – til de rejseglade på 55+

    Den del af befolkningen, der har rundet de 55+ år og muligvis har fået lidt grå stænk i håret, har aldrig været mere rejsekyndige eller rejselystne, end de er lige nu. Til dem lancerer Apollo nu konceptet ”Apollo Silver” med udvalgte rejseuger med en ekstra bred vifte af aktiviteter, der er tilpasset aldersgruppen 55+.

  • Apollo Sports lancerer X-Fit Week på Rhodos

    Træningsglade danskere kan følge de nordiske eliteatleter og trænere Matilde Øyen Garnes, Antonia Fält-Kottulinsky, Henrik Negård samt Sarah Krarup på træningstur til Grækenland til august. Apollo lover garanti for sved på panden og træning af højeste kvalitet med fokus på CrossFit, løft og gymnastik.

  • De fem største rejsetrends i 2023

    Nye opdagelser, egenomsorg og lokal gastronomi. 2023 bliver året, hvor vi træder ud af komfortzonen og tænker nyt, når kalenderen siger ferie. Det bliver også året, hvor Apollo Rejser opfordrer danskerne til at leve lidt mere på rejsen.