Pressemeddelelse —

Bliv inspireret til verdens bedste golfrejser

Golfrejser for enhver smag, når Golf Plaisir gæster Ferie for Alle

Når Messecenter Herning åbner dørene til dette års Ferie for Alle, kan besøgende bl.a. lade sig inspirere til den næste golfrejse. Apollo har nemlig denne gang taget deres gode venner fra Golf Plaisir under armen og kan således ikke bare være med til at præsentere Europas bedste golfrejser, men også Sveriges og verdens bedste. Find Golf Plaisir på stand L 9376 på Ferie for Alle-messen.

Uanset om golfrejsen går til Spanien og de Canariske Øer, Bulgarien, Kroatien, Thailand eller New Zealand, så har Golf Plaisir golfrejsen. Golf Plaisir er Nordens største arrangør af golfrejser og arbejder ud fra en filosofi om, at alt skal være så nemt for den enkelte golfentusiast som overhovedet muligt.

En golfrejse med Golf Plaisir betyder således, at alt på rejsen er forberedt hjemmefra, så man ikke skal gøre andet end at koncentrere sig om sit spil, mens man nyder omgivelserne.

Desuden er rejsen med golfselskabet fokuseret på de fællesskaber, som golf kan være omdrejningspunktet for.

Sveriges, Europas og verdens bedste
Det koncept, som er Golf Plaisirs kerne, er så populært og vellidt i golfverdenen, at Golf Plaisir har vundet flere priser for deres rejsekoncept. Bl.a. har de i 2017 taget både pokalen for Sveriges bedste, Europas bedste og verdens bedste arrangør af golfrejser.

”Når vi taler om Golf Plaisir, så er det virkelig et selskab, som rammer deres målgruppe lige der, hvor man bliver blød i knæene. Deres ansatte er hver og en golfentusiaster, som har prøvet de greens, restauranter og den service, som gæsterne udsættes for. Der er altså tale om et rejseselskab, hvor hver enkelt ansat ved præcist, hvad de har med at gøre – og hvor alle er passionerede omkring golf. Vi glæder os derfor også til at have dem med os til Ferie for alle denne gang,” lyder det fra Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo Travel Group i Danmark.


Golf Plaisir vil kunne mødes på stand L 9376 på messen Ferie for alle, der løber af stablen den 23. til 25. februar 2018 i Messecenter Herning.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • golf
  • golf plaisir
  • rejse
  • glenn bisgaard
  • ferie
  • apollo
  • aktiv ferie
  • messecenter herning
  • herning
  • ferie for alle

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier, cityrejser og krydstogtferier samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, som rejser til destinationer i hele verden.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for holdbare rejser og det sociale ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificerede siden 2014.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollos maskotter underholder poderne på Ferie for Alle

    Mange børn, der har rejst med Apollo, kender Apollos søde og sjove maskotter, Polly & Mino. De står for underholdningen, de gode grin, feriehyggen og masser af kram, når poderne besøger Apollos familievenlige Apollo Mondo Family Resorts. Men de lægger også vejen forbi rejsemessen Ferie for Alle, hvor de står for underholdningen for børn i alle aldre i deres helt eget legeområde.

  • Aktiv ferie på menuen på Ferie for Alle

    Er det blandt nytårsforsættene, at der skal mere sved på panden i hverdagen, men det er svært at komme i gang hjemme i kulden? Så er der rig mulighed for at få inspiration og afløb for på en aktiv ferie. Hvad aktiv ferie dog er og kan, er der allerede mulighed for at finde ud af på årets Ferie for Alle-messe, hvor Apollo disker op med både eksperter fra både Playitas og La Pared.