Pressemeddelelse —

Det danske vejr er udlængselvejr

Vinter er ikke bare højsæson for regn og blæst men også for udlængsel

Kulde, regn, blæst og mørke. Som dansker skal man være rustet til lidt af hvert om vinteren. Mange af os bruger da også vintermånederne på at drømme os væk fra netop det, som den danske vinter udsætter os for. Knap fire ud af ti tilkendegiver således, at de særligt drømmer sig væk fra Danmark om vinteren. Det er specielt vejret i Danmark, der generelt giver lyst til at pakke pas og familie og stikke af til sydligere egne. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

December er for de fleste præget af våde vinterstøvler, juleræs, snotnæser og vind i håret.

Men når vi efter en dag med kolde fødder og frosne fingerspidser sætter os tilrette i sofaen, så er vi tilsyneladende mange, der drømmer os væk til noget helt andet.

Vintermånederne er nemlig højsæson for drømme om sol og sommer. Og knap fire ud af ti (37 pct.) tilkendegiver, at de særligt drømmer sig væk fra Danmark om vinteren.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Mange drømmer året rundt
Det giver umiddelbart god mening, at den mørkeste og koldeste tid på året også er den, hvor vi længes mest efter lys og varme.

Men faktisk drømmer mere end hver fjerde (28 pct.) sig væk til bedre vejr og mere lys året rundt.

”Vi mennesker er jo indrettet lidt på samme måde som en plante. Vi har brug for sol og vand for at trives. Men i Danmark har vi lange perioder, hvor vi nærmest ikke ser solen, og hvor vi konstant fryser lidt, og det vil, hos nogle, få betydning for velværen. Det er nok bl.a. også derfor, at man på mere sydlige himmelstrøg slet ikke ser eksempelvis depressioner i samme omfang som på vores breddegrader. Man får lys og varme året rundt – og ens kalender er i øvrigt heller ikke så presset som den almindelige danskers er,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Mangel på solskinstimer og luft i kalenderen
Ud over vejret og generel mangel på solskinstimer så spiller den travle hverdag, som mange oplever, at de har, da også ind på udlængslen blandt en del af dem, der har tendens til at drømme sig væk.

Knap hver tredje (29 pct.) tilkendegiver således, at travlhed i hverdagen får dem til at drømme sig væk. Hver tiende (11 pct.) fortæller desuden, at hverdagens logistik sætter gang i drømmene om at rejse væk fra Danmark.

Hver anden (49 pct.) er i øvrigt drevet af ren og skær eventyrlyst, når de drømmer sig væk.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • apollo
  • ferie
  • glenn bisgaard
  • rejse
  • vinterrejse
  • udlængsel
  • vintervejr
  • vejr

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Relateret materiale

  • Vinter er bedst til aktiv ferie

    Ski og sneengle for hele familien på Sydeuropas pister eller træning og farverige isdesserter i behagelige temperaturer under syden sol på De Kanariske Øer. Vintermånederne er nu engang bedst til aktiv ferie. Hver sjette dansker (14 pct.) foretrækker således at rejse ud i vintermånederne for at forkæle både krop og sjæl. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

  • Apollo lancerer surfrejser i samarbejde med Xtravel

    Apollo er gennem Apollo Sport en af de største arrangører af aktive rejser og træningslejre til både hverdagsmotionister og elitesportsfolk. Nu udvider Apollo, i samarbejde med surf-specialisterne fra Xtravel, det aktive program med muligheden for at mestre bølgen blå på surfboard. Apollos nye surfprogram inkluderer bølgesurfing, windsurfing samt kitesurfing.