Pressemeddelelse —

Familieferie med ”det lille ekstra” hitter

… Derfor skruer Apollo nu yderligere op for Apollo Mondo Family

Børneklub, aktiviteter for hele familien, svømmeklub og det lille ferie-ekstra i form af fx velbrygget kaffe er noget, de fleste forældre kan forstå. Det oplever Apollo i høj grad i forbindelse med deres særlige familiekoncept Apollo Mondo Family, som giver mulighed for netop dette. Således er antal bookinger til Apollo Mondo Family intet mindre end fordoblet for denne sommer sammenlignet med sidste år. Og flere Apollo Mondo Family-muligheder er på vej.

Hvad skal der til for, at hele familien får en ekstra vellykket ferie?

En undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere viser bl.a. at børnefamilier går meget op i høj standard på hotel (33 pct.), og at særligt familier med mindre børn går meget op i børnepool (45 pct.) samt børneklub (30 pct.), når de skal vælge hotel.

Det lille ekstra på ferien, som holder familiens store og små glade og beskæftiget, betyder altså en del. Måske netop derfor oplever Apollo, at deres særlige rejsekoncept for familier, som blev introduceret for tre år siden, kun vokser i popularitet år for år.

Apollo har således oplevet en fordobling i antal bookinger af Apollo Mondo Family hoteller for sommeren 2018 sammenlignet med sidste år.

Den største fremgang ses på rejser til Tyrkiet, hvor salget af Mondo Family er intet mindre end femdoblet, mens salget til Rhodos i Grækenland samt til Makarska Riviera i Kroatien er tredoblet.

Mere Mondo
Apollo tager da nu også konsekvensen af den støt stigende interesse blandt børnefamilierne og lancerer endnu tre Apollo Mondo Family hoteller.

Det nyrenoverede Almyra Beach på Østkreta bliver således en del af Mondo Family-familien, hvor børneklub, de populære svømmeskoler, træningsfaciliteter, god mad og god kaffe samt god beliggenhed, direkte transfer fra lufthavnen og fri wifi er en selvfølge.

”Vi går altid efter ’det lille ekstra’, når vi skal udpege nye hoteller, som kan blive del af vores Mondo Family-koncept. Det skal være noget særligt. Ellers passer det ikke til Mondo. Vi har længe været på udkig efter det helt rigtige på Kreta. Det har vi nu endelig fundet med Almyra Beach, som er blevet renoveret fra gulv til loft med bl.a. skandinaviske designere involveret i processen,” afslører Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Herudover bliver det nyopførte Fafa Grand Blue Resort i Durres i Albanien en del af konceptet fra denne sommersæson. Hotellet er tildelt 4 stjerner, ligger nærmest på stranden og tilbyder bl.a. dagligt fire gratis træningspas samt mulighed for at vælge mellem ophold i lejlighed eller hotelværelse.

Det samme gør det 4-stjernede Beach Albatros Resort i Hurghada, som ligger belejligt lige ved stranden, og som, udover børneklub og svømmeskole, også byder på vandland til børn og barnlige sjæle.

Særligt Københavnsområdet elsker Mondo Family
Selvom familieferie med det lille ekstra er for alle, så tegner der sig foreløbigt et mønster i, hvem der er særligt vilde med Apollo Mondo Family.

Der er således mange gengangere ift. Apollo Mondo Family-konceptet, og derudover står folk fra Københavnsområdet, med postnumre mellem 2000-2999 for knap en tredjedel (29 pct.) af alle bookingerne. Dog er Apollo Mondo Family hotellet Kaya Side i Tyrkiet og Mythos Beach på Rhodos særligt populære blandt midt- og vestjyder, mens Almyra Beach foreløbigt er et hit blandt jyder generelt.

”Vi ved, at vi har gjort det helt rigtige med Mondo Family-konceptet, fordi det er baseret på vores rejsendes ønsker til rejser og hotellet generelt. Og det bliver vi kun bekræftet i løbende. At der så er nogle geografiske forskelle i, hvad de enkelte rejsende gerne vil, er jo kun dejligt, fordi vi så rammer bredt. Og det er endnu bedre, at vi allerede nu ser et mønster i, at børnefamilierne kommer igen,” mener Glenn Bisgaard.

Sommersæsonen for Apollo Mondo Family skydes i gang fra maj og heriblandt altså også Fafa Grand Blue Resort samt Almyra Beach Hotel and Village samt de øvrige otte familievenlige resorts.

Relaterede links

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • vinterrejse
  • sommerferie
  • rejse
  • glenn bisgaard
  • ferie
  • apollo
  • familieferie
  • aktiv ferie
  • børneklub
  • svømmeklub
  • apollo mondo family
  • apollo mondo

Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier, cityrejser og krydstogtferier samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, gruppen DER Touristik Nordic AB. Apollo Travel Group har cirka 500 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, som rejser til destinationer i hele verden.

Apollo har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med mere end 300.000 medarbejdere. Apollo arbejder aktivt for holdbare rejser og det sociale ansvar og samarbejder med bl.a. SOS Børnebyerne, Ecpat, Skoleglæde.nu og Sveriges Olympiske Komité. Apollo er Travelife certificerede siden 2014.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Relateret materiale

  • Apollo udvider på Grækenland

    Grækenland forbindes af mange danskere med strand, solbadning og sene aftner på restauranter med rødvin og udsigt ud over havet. Den forestilling vil Apollo, som største udbyder på Grækenland, gerne være med til at rykke ved. Rejseselskabet udvider derfor nu deres i forvejen store udbud på Grækenland med storslåede naturoplevelser i bjergene omkring Zagoria.

  • Apollo klar med Mondo Family Resort i Fujairah

    Apollos satsning på egne koncepthoteller har været en succes blandt de danske rejsende. Derfor lancerer Apollo nu et nyt familiekoncepthotel i det populære Fujairah. Hotellet er det prisvindende Radisson Blu Resort, som bl.a. tidligere har vundet Traveler’s Choice Awards blandt TripAdvisors brugere, og som altså nu bliver det sjette Apollo Family Resort.

  • Flere børn lærer at svømme på ferien

    Stadig flere forældre melder deres børn til svømmeskoler som en del af ferien. Apollos særlige svømmeskoler tiltrak sidste år mere end 350 børn og i øvrigt knap 50 voksne. I år ser det ud til, at antallet af voksne og børn, der lærer at svømme i løbet af ferien, bliver markant højere. Igen i år tilbyder Apollo desuden undervisning af bl.a. den professionelle svømmer Lotte Friis.

  • Flere dyrker motion på ferien end i hverdagen

    På ferien er der mere tid til at dyrke hinanden og sig selv, hvilket mange danskere tilsyneladende udnytter. De fleste danskere prioriterer således at dyrke motion på ferien – også dem, der måske ikke får det gjort i hverdagen. Særligt gode gåture, en håndfuld baner i hotelpoolen og løb er yndede motionsformer på ferien. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

  • Hver fjerde tager løbeskoene med på ferie

    Løbesko, træningstøj og sågar cykel er fast inventar i mange danskeres rejsekuffert. Mere end hver anden (54 pct.) har jævnligt træningsudstyr med, når de holder ferie. Og specielt løbeskoene står højt på pakkelisten. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo, som i dette års sommerudbud byder på endnu flere aktive ferier for hele familien.