Pressemeddelelse —

Græsk ferieperle tilbage i Apollos sommerprogram efter Primera konkurs

Efter en række udfordringer med at finde fly til græske Zakynthos denne sommer, er den populære øperle nu endelig tilbage i Apollos sommerferieprogram. Primera Airs konkurs i efteråret gjorde ellers, at Apollo måtte genoverveje at bevare Zakynthos som sommerferiedestination hos Danmarks største udbyder af rejser til Grækenland. Men nu flyver Apollo ferieglade danskere fra både Billund og København denne sommer.

Da Primera Air gik konkurs i oktober sidste år, måtte flere charterselskaber finde nye muligheder for flyrejser til danskerne. Heriblandt Apollo Rejser, som samarbejdede med Primera Air om ruten til Zakynthos.

Trods en række udfordringer er den græske ferieø, der også er kendt som Skildpaddeøen pga. de mange skildpadder, der holder til i vandet omkring øen, dog nu tilbage på programmet, og Apollo tilbyder dermed rejser til den populære græske ø Zakynthos fra både København og Billund til sommer.

”Det er held i uheld, at vi har måttet finde nye samarbejdspartnere ift. ruten til Zakynthos. Men faktisk er vi endt med to solide samarbejdspartnere til ruterne fra hhv. Billund og København, som har rigtigt gode afgange til øen,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Nye samarbejdspartnere i hus
Apollo har således allieret sig med Jet Time på ruten mellem København og Zakynthos med en tidlig morgenafgang på udrejsedagen og en eftermiddagsafgang på hjemrejsedagen, så feriegæster får det maksimale ud af deres ferie.

På ruten mellem Billund og Zakynthos samarbejder Apollo med Norwegian, der her ligeledes ligger på gode tidspunkter på dagen. Begge med afrejse mandag morgen.

”Vi er størst på Grækenland, og det ved danskerne godt. Derfor har det også været vigtigt for os at bevare Zakynthos som sommerferiedestination, og det er nu lykkedes. Samtidigt har vi haft utroligt høj kundetilfredshed på destinationen, hvorfor vi naturligvis har gjort vores ypperste for fortsat at kunne tilbyde denne perle af en græsk ø i vores udbud af destinationer,” forklarer Glenn Bisgaard.

Instagramvenlig ferie
En af grundene til, at Zakynthos er så vellidt blandt de danske rejsende, er naturligvis, at der er rig mulighed for at se og opleve skildpadder og andet dyreliv direkte fra stranden. Desuden er øen kendt for Smugglers Wreck, der er blandt de mest fotograferede steder i Grækenland grundet det meget smukke azurblå vand. Og er man derudover til at danse natten væk, så er Laganas på Zakynthos bestemt et sted, der skal opleves.

Herudover har Apollo en række hoteller på Zakynthos, som også bidrager til tilfredshedsgraden blandt øens gæster. Bl.a. det populære Apollo Mondo Family hotel Tsivili Beach, der giver direkte adgang til en af øens bedste strande, og som er yndet blandt børnefamilier, samt det nybyggede Apollo Mondo Selected Cavo Orient, der indbyder til feinschmecker-ferie for hele familien. Er man dog til mere simple familieejede hoteller, har øens også en hel del af disse.

Relaterede links

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • billund
  • billund lufthavn
  • zakynthos
  • jet time
  • norwegian
  • copenhagen airport
  • sommerferie
  • rejse
  • grækenland
  • glenn bisgaard
  • apollo

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med næsten 400 medarbejdere og en million rejsende om året. Med os kan kunderne rejse til hele verden, uanset om de vil på en afslappende sol- og badeferie, en træningsuge i varmen eller tilbringe en weekend i en spændende storby. Vi arrangerer pakkerejser, træningsrejser, krydstogter og storbyrejser. Desuden tilbyder vi tryg og sikker bookning af fly og hotel separat, hvis kunden foretrækker selv at sammensætte sin rejse.

Apollo Rejser udgør, sammen med flyselskabet Novair, specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtravel samt sportsresortet Playitas, gruppen DER Touristik Nordic AB. Vi har siden 2015 været en del af den privatejede tyske koncern REWE med over 300.000 medarbejdere.

Apollo Rejser arbejder aktivt for bæredygtige rejser og socialt ansvar, og vi samarbejder med SOS Børnebyer, Ecpat og SOK (Sveriges Olympiske Komité). Apollo Rejser har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på www.apollorejser.dk.

Kontakt

  • Græsk ferieperle tilbage i Apollos sommerprogram efter Primera konkurs
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Apollo lancerer sit andet Mondo Boutique hotel - et autentisk designhotel

    Nu åbner Apollo sit andet Mondo Boutique hotel Porto Plomari på den græske ferieø Lesvos. Hotellet er for rejsende, der leder efter mere end bare et hotel. Her er helheden nemlig i fokus – æstetik og design, gastronomi, træning og yoga. Hotelkonceptet har dog også det lokale i centrum - gæsterne skal kunne føle, se, lugte og smage, hvor i verden de er.

  • Hellere paella end hakkebøf på feriemenuen

    Lokale og nye madoplevelser hitter, når vi pakker pas, badetøj og sandaler og drager på ferie. Nye køkkener og lokale retter er således en del af en god udenlandsrejse for mange danskere. Kun få går således efter mad, som de ved, hvad er. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere fra hele landet.

  • Apollo lancerer rejser til Destination Ukendt

    Live a Little! Det er mottoet for Apollos helt nye rejsekoncepter, der sender eventyrlystne rejsende til ukendte destinationer. Alt, hvad man skal gøre, er at pakke kufferten og tage imod verden med åbne arme.

  • Playitas generhverver Travelife Gold certificering

    Apollo-resortet Playitas har i en årrække haft den internationalt anerkendte Travelife certificering, der gives for et særligt bæredygtigt fokus i rejsebranchen. Playitas har netop generhvervet sin Travelife Gold certificering, som gælder for de kommende to år, og som sikrer resortets gæster og ansatte de mest bæredygtige, sociale og miljømæssige standarder, der findes inden for industrien.

  • 18 nye Apollo-hoteller på de større græske øer denne sommer

    Man har ikke for alvor oplevet Grækenland, hvis ikke man har oplevet de græske øer. Der er cirka 2.000 af dem, så der er nok at vælge imellem. Men blandt de største er Kreta, Kos og Rhodos, som hvert år tiltrækker mange besøgende fra nær og fjern. Denne sommer udvider Apollo derfor med 18 nye hoteller på de større, men stadig yderst charmerende, græske øer.