Pressemeddelelse —

Hver tredje dansker har fundet kærligheden på ferien

Byturen er bedst til at finde en god flirt på ferien

Valentinsdag er lige om hjørnet, og mange planlægger måske at lave noget særligt med deres bedre halvdel. Men hvor romantiske er danskerne egentligt, når de er på ferie? Noget tyder på, at vi godt kan lide at flirte og date på ferien, for hver tredje dansker (34 pct.) har fundet kærligheden på en ferie. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

En lille flirt, en kort romance eller et længerevarende forhold. Danskerne ser ikke ud til at have problemer med at finde den indre romantiker frem, når de er på ferie. Intet mindre end hver tredje dansker (34 pct.) fortæller således, at de har mødt kærligheden på ferien. Det viser en ny nordisk undersøgelse foretaget af Apollo.

Hver sjette (15 pct.) i aldersgruppen 45-65 år fortæller, at de har mødt kærligheden på ferien én gang, mens de yngre 26-35-årige angiver, at det er sket mange gange (13 pct.).

Undersøgelsen afslører desuden, at stedet med størst chance for at møde kærligheden som dansker er i byen (10 pct.) eller i hotelbaren (9 pct.). For begge køn gælder det, at de har haft bedst held med at finde kærligheden på byturen, mens mænd også peger på, at hotelbaren er et godt sted til en flirt (11 pct.)

”Ferien er ofte en oplagt mulighed for at møde nye mennesker, og i de møder kan kærligheden opstå. Mødet kan jo foregå mange steder, hvis man har et åbent sind. Tilmeld dig madlavningskurset, som hotellet tilbyder, dyrk holdtræning på hotellet, eller deltag i en aktivitet i den nærliggende landsby. Hvem ved, hvem der ellers dukker op?” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.

Det er dog ikke altid, der er amoriner i luften, når danskerne holder ferie. For mens hver tredje har mødt kærligheden, så har hver femte dansker (20 pct.) slået op med en partner i forbindelse med en ferie. Yderligere knap hver tiende (7 pct.) fortæller, at de gerne ville slå op, men ikke kunne, mens 11 pct. af de 26-35-årige angiver, at de har slået op med en partner på ferien mange gange.

Mere sex på ferien
Danskerne virker ret enige om, at kærligheden nemt spreder sig, når man rejser væk fra hverdagens trummerum. Hver tredje dansker (33 pct.) fortæller dermed, at de har mere sex med deres partner i ferien. Særligt i aldersgruppen 18-26 år er ferie-forelskelse en stor ting, og fire ud af ti (43 pct.) i den målgruppe fortæller, at de har mere sex med partneren på ferien end derhjemme.

Undersøgelsen viser også, at vi danskere er mere seksuelt aktive end vores nordiske naboer. På spørgsmålet "Har du og din partner mere sex på ferien end derhjemme?", svarer blot 5 procent, at de ikke er seksuelt aktive. I Sverige og Norge svarer 16 pct. det samme, mens 14 pct af finnerne angiver, at de ikke seksuelt aktive.


Top 5: Her finder du kærligheden på ferien ifølge danskerne

1. I byen

2. I hotellets bar

3. Ved poolen

4. På stranden

5. På en datingapp

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen blev gennemført i oktober 2022 af Mantap på vegne af Apollo. Undersøgelsen havde over 1.000 respondenter i alderen 18-66+ og blev gennemført i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Emner

  • Turisme
  • Livsstil
  • Fritid
  • Flytrafik
  • Turisterhverv, turisme, rejser
  • Spa, fitness, well-being

Kategorier

  • glenn bisgaard
  • ferie
  • apollo
  • vinterferie
  • sommerferie

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.

Kontakt

Relateret materiale

  • Vi skændes om planlægning og penge på ferien

    Påskeferien er på trapperne. For de fleste betyder det et lille velfortjent afbræk fra hverdagen, hvor familie og venner nyder ferien sammen – både inden for og uden for Danmarks grænser. Kvalitetstid med de nærmeste er dog ikke altid forbundet med fred og fordragelighed. Mange af os (62 pct.) skændes nemlig på ferien. Det viser en undersøgelse, foretaget af Apollo Rejser.

  • De fem største rejsetrends i 2023

    Nye opdagelser, egenomsorg og lokal gastronomi. 2023 bliver året, hvor vi træder ud af komfortzonen og tænker nyt, når kalenderen siger ferie. Det bliver også året, hvor Apollo Rejser opfordrer danskerne til at leve lidt mere på rejsen.

  • Hver tredje planlægger juleferie i udlandet

    Julen nærmer sig med hastige skridt. Nogle fejrer med familien derhjemme med juletræ og traditionel julemad. Andre pakker kufferten og rejser ud af landet. Og i år ender hver tredje dansker (35 pct.) potentielt med at fejre julen på andre breddegrader end de hjemlige. Hver tiende (12 pct.) har allerede bestilt julerejsen, mens knap hver fjerde (23 pct.) planlægger at bestille en rejse over julen.

  • Gruppetræning hitter på ferien

    Tiderne, hvor vi udelukkende rejste på ferie for at spise, drikke og boble rundt i poolen er for længst forbi. Danskerne ligger ikke på den lade side på ferien. Tværtimod. Løbesko og træningstøj er for mange blevet en lige så stor selvfølge i kufferten som solcreme og solbriller, og hos Apollo er særligt de sociale gruppetræninger et stort hit.

  • Apollo lancerer solorejser for seniorer

    Apollos solorejser er blevet en stor succes blandt danskerne. Og særligt træningsrejser, hvor der er mulighed for sved på panden sammen med andre, er noget, som rigtigt mange benytter sig af. Efterspørgslen på de aktive rejser er stigende – også blandt de rejsende, som måske kan pryde sig af at have et par grå hår på toppen. Derfor lancerer Apollo nu særlige rejser for dem over 60 år.