Gå til indhold
Julemanden flyver med Apollo en sidste gang

Pressemeddelelse -

Julemanden flyver med Apollo en sidste gang

En særlig julegave til de rejsende til Fuerteventura på søndag

Børn og barnlige sjæle har fået en ekstra rejseoplevelse på flyrejsen med Apollo og Air Greenland til Fuerteventura de seneste tre søndage. Julemanden har antydet, at han vil stige om bord på flyet mellem København og Fuerteventura en sidste gang på søndag. Responsen på den lille ekstra julerejseoverraskelse på en af vinterens særligt populære destinationer har nemlig været en stor succes.

Juletiden handler om overraskelser, glade børneansigter og for mange danskere også om at rejse ud af landet for at få oplevelser, sol og varme til den vintertrætte krop.

Hos Apollo har man sørget for en lille ekstra overraskelse til de rejsende med Apollo og Air Greenland på ruten mellem København og Fuerteventura, som mere end 1.100 danskere indløser billet til i løbet af december i år.

Selveste julemanden har således stået for en del af rejseunderholdningen på den cirka 5 timers flyvetur på de seneste tre adventsafgange, og rygterne forlyder, at han har planer om at stige om bord igen på søndag, som er den sidste adventssøndag før jul og en af de helt store afgange for Apollo i løbet af vinteren.

”Som julemand kunne man næsten ikke ønske sig en mere overvældende respons end den, jeg får, når jeg træder ind i flyet. Både voksne, men naturligvis især børn, gør store øjne, og forbløffelsen og glæden er stor, når de opdager, at selveste julemanden er landet på deres julerejse til Fuerteventura,” lyder det fra Julemand Ronnie, som har ageret julemand på søndagsflyvningerne til Fuerteventura de seneste tre søndage.

Julestemning er velkommen
Fuerteventura er da også en af de helt store trækplastre i og omkring december for Apollo. Og bare fordi man vælger at fejre julen med sol og varme, mener Apollo jo ikke, at julestemningen skal gå fløjten af den grund.

”Det er naturligvis en anelse anderledes at rejse til varme himmelstrøg og palmer i december. Men ikke desto mindre udnytter flere og flere danskere december og de øvrige omkringliggende måneder til at rejse til lys og varme i en ellers grå, kold og våd tid. For nogle handler det naturligvis om at lægge den traditionelle danske jul bag sig. Men mange tager også deres egen variant af julen med sig på rejsen. Derfor mente vi, det var en glimrende anledning til at sprede lidt ekstra julestemning. Det har gæsterne heldigvis taget utroligt godt imod,” forklarer Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Julemanden stiger om bord på Apollo og Air Greenlands flyvning mellem København og Fuerteventura en sidste gang på søndag.

Emner

Kategorier


Apollo er en af Nordens førende rejsearrangører. Apollo arrangerer charterrejser, aktive ferier og krydstogt samt fleksible rejser til hele verden, hvor du selv vælger, om destinationen skal være by eller strand samt længden af rejsen. Apollo Rejser i Danmark danner, sammen med Apollo i Norge, Sverige og Finland, flyselskabet Novair, Krone Golf, Golf Plaisir, Lime Travel samt træningsresortet Playitas på Fuerteventura, Apollo Travel Group. Apollo Travel Group har cirka 900 medarbejdere og 1 mio. passagerer om året, der rejser til destinationer i hele verden.

Følg Apollo på Facebook, Google+ og YouTube.

Kontakt

Glenn Bisgaard

Glenn Bisgaard

Pressekontakt

Relateret materiale

Opgrader til Apollo Rejser

Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Touristik Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.