Pressemeddelelse -

Ny håndgel til tør hud

Over 10% af danskerne er er nødt til at passe ekstra godt på deres hænder, fordi de har atopisk hud, som let bliver tør, kløende og irriteret. Det kræver daglig omtanke og specialpleje at holde håndeksem og tør hud nede. Nu er der kommet et helt nyt produkt til de tørre hænder i apotekernes eget mærke, Apotekets.

Mange døjer med tørre, irriterede hænder

Vi kan alle få tørre hænder en gang imellem. Det sker for mange hver vinter, når luften bliver kold og tør. Hyppig håndvask med vand og sæbe slider også på huden – det har de seneste måneders corona-tiltag tydeligt vist. Men mere end hver 10. dansker har atopisk hud og skal passe ekstra godt på huden hver eneste dag, fordi den hurtigt bliver tør, kløende og irriteret uden den rette pleje.

Apotekets problemløsere

I århundreder er man gået på apoteket, når huden skulle repareres. Sådan er det stadig. Specialpleje er en naturlig del af sortimentet på ethvert apotek, og det faguddannede personale har en stor viden om, hvordan man bedst kan beskytte og pleje problemhud. Apotekets egen specialplejeserie er forankret i velkendte, virkningsfulde ingredienser og formler. Men når ny viden og teknologi kan føre til produkter, der gør det lige så godt eller bedre, får nye problemløsere også plads på hylden.

Ny håndgel med særlige egenskaber

Der er flere nye og interessante problemløsere på vej i Apotekets Specialplejeserie. Og til de tørre hænder er der allerede nu en god nyhed. Apotekets Specialpleje Håndgel er en alkoholbaseret hånddesinfektionsgel, som effektivt fjerner uønskede mikroorganismer og derudover har egenskaber, der normalt kun findes i en supplerende håndcreme.

Apotekets nye Specialpleje Håndgel har et ekstra højt indhold af glycerin og er desuden tilsat panthenol og allantoin; ingredienser, som kendes fra plejende cremer, der blødgør, beroliger og reparerer huden.

Apotekets Specialpleje Håndgel kan købes på apoteket i en pumpeflaske med 300 ml, vejl. pris 55 kr. og i en praktisk taskestørrelse med 75 ml, vejl. pris 25 kr.

Hvorfor hånddesinfektion til udsat hud?

Man kunne tro, at håndsprit var hårdere ved huden end vand og sæbe. Vand og sæbe er nødvendigt, når der er synligt snavs på hænderne, men det slider på hudens naturlige, beskyttende fedtlag, så huden bliver tør, irriteret og mere sårbar. Når det er nødvendigt at rengøre hænderne tit, kan man med fordel bruge håndsprit. Det samme gælder, hvis man har håndeksem, tør eller irriteret hud. Videncenter for Allergi giver dette råd: ”Alkoholbaserede desinfektionsmidler kan anvendes i stedet for sæbevask, når hænderne ikke er synligt snavsede”. Blot er det vigtigt at bruge håndsprit med fugtgivende glycerin, eller endnu bedre: Apotekets Specialpleje Håndgel.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Apotekernes A.m.b.a. er et andelsselskab ejet af Danmarks apotekere. Vi udvikler, indkøber og markedsfører Apotekets, apotekernes eget brand til personlig pleje, sundhed og velvære.

Kontakt

Vivian Lærkegård

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig

Relateret materiale