Pressemeddelelse -
Applus+ Bilsyn får grønt lys til at efteruddanne synsmedarbejdere
Danmarks største og ældste bilsynsvirksomhed, Applus+ Bilsyn, har fået Færdselsstyrelsens godkendelse til at tilbyde efteruddannelse til synsmedarbejdere.
Godkendelsen skal gøre det lettere for synsmedarbejdere fra hele synsbranchen at få adgang til den lovpligtige efteruddannelse. Synsmedarbejdere skal hvert femte år gennemføre relevant efteruddannelse for at opretholde certifikatet til at syne køretøjer. Hidtil har tekniske skoler været ansvarlige for at udbyde kurserne, men efterspørgslen har ikke altid været dækket tilstrækkeligt.
Med den nye godkendelse kan Applus+ Bilsyn tilbyde kurserne og dermed afhjælpe presset på systemet – til gavn for hele branchen.
Efteruddannelse for alle
"Vi ser frem til at tilbyde synsmedarbejdere fra synsbranchen den nødvendige efteruddannelse på vores skole i Fredericia. Som Danmarks største og ældste synsvirksomhed, ligger vi inde med stor viden og erfaring indenfor bilsyn" siger Applus+ Bilsyns tekniske chef, John Gantzhorn. Han vil selv stå for undervisningen i samarbejde med kollegaer fra Applus+ Bilsyns tekniske afdeling.
Skolen i Fredericia tilbyder i forvejen grunduddannelsen i syn af tunge køretøjer (kategori 2 og 4) og er nu klar til at modtage flere kursister fra hele landet:
"Vi har arbejdet på at skabe et kursusmiljø, hvor undervisningen er relevant, praksisnær og let at anvende i hverdagen. Det er vigtigt, at deltagerne føler, at de kommer hjem med ny relevant viden som de kan bruge i deres hverdag. Vi glæder os til at byde synsmedarbejder fra branchen sammen med vores egne medarbejdere velkommen" siger John Gantzhorn.
Kurser til alle erfaringsniveauer
Kurserne varer mellem to og fem dage, afhængigt af medarbejderens certificering (kategori 1–4). De afholdes i Applus+ Bilsyns synshal på Røde Banke 113 i Fredericia, hvor teori kombineres med praktiske øvelser. Deltagerne, uanset om de er nye kategori 1-synsmedarbejdere eller erfarne medarbejdere med kategori 4-certifikat, får adgang til den nyeste viden og de gældende regler for syn af alle typer køretøjer.
Applus+ Bilsyns direktør, Per V. Rasmussen, hilser godkendelsen velkommen:
"Vi er utrolig glade og stolte af at kunne tilbyde synsmedarbejdere muligheden for at opnå den nødvendige efteruddannelse i et godt læringsmiljø. Ved at være en del af den lovpligtige efteruddannelse er vi med til at sikre en høj kvalitet i synshallerne, og hæve den generelle standard og sikkerhed i synsbranchen. Vores mål er at gøre en positiv forskel for både kursister og trafiksikkerheden i Danmark.”
Emner
Kategorier
Regions
Applus+ udfører årligt over 500.000 syn og omsyn, hvilket har givet os stor ekspertise. Denne ekspertise gavner kunderne både ved bilsyn og ved rådgivning om BrugtbilsAttest, TilstandsAttest og BatteriAttest. Vi fokuserer på ensartet høj kvalitet og kundetilfredshed. Derfor bliver vi løbende evalueret af eksterne partnere