Pressemeddelelse -

​Arkitema Architects fylder 50 år

I 1969 gik fem unge, nyudklækkede arkitekter sammen og skabte grundlaget for Arkitema Architects. Gennem årene har antallet af projekter fra virksomheden været stærkt stigende, hvorfor Arkitema i dag kan kalde sig Danmarks største arkitektvirksomhed.

For 50 år siden vandt fem arkitektstuderende konkurrencen om at designe det kommende Køge Rådhus, og dermed lød startskuddet til Arkitema Architects. Tegnestuen havde i de første ti år kontor i Aarhus, men efterhånden som flere opgaver kom til, blev der behov for at etablere et kontor øst for Storebælt. I dag har Arkitema fem kontorer i Danmark, Norge og Sverige, og med mere ende 550 medarbejdere er Aarhus-virksomheden en af sværvægterne i Skandinavien.

I de første mange år var navnet Arkitektgruppen i Aarhus, og her var tegnestuen primært kendt for byggerier i Danmark, hvor man op gennem 80’erne bl.a. skabte 6000 såkaldte tæt-lav boliger for boligforeninger i hele Danmark. I takt med væksten er det blevet til mange andre typer af byggerier, og gennem årene er der blevet slået streger til renoveringen af Kronprinseparrets bolig Frederik VIII’s palæ, Kobbertårnet i København, Aarhus City Tower og Hellerup skole. Noget af det nyeste fra virksomheden, der skiftede navn til Arkitema i 2003, er Supersygehuset i Gødstrup ved Herning, Besøgscentret ved Hammershus og Nordbro – et studieboligkompleks på Nørrebro med et tårn på 100 meter.

Fokus har altid været på mennesket, både på dem som man tegner til og dem som arbejder i Arkitema. Kulturen i virksomheden har altid været med plads til alle og gode muligheder for udvikling, og det har altid været vigtigt at hjælpe de kommende generationer af arkitekter godt på vej. Derfor finder man altid bygningskonstruktør- og arkitekturpraktikanter på tegnestuerne, som får praktisk erfaring med i bagagen, lige som videreuddannelse som medarbejder er et must.

”Det er jo fantastisk, at se hvad der er sket på de fem årtier. Selvom vi i dag er en helt anden virksomhed, og er blevet solgt til COWI, er der stadig rigtig mange af de værdier og meget af den kultur, der blev grundlagt den gang, som kommer til udtryk i dag. Arkitema har altid haft fokus på at have mennesket i centrum og tegnet bygninger der gør en forskel. Det er vi utroligt stolte af og vi vil holde fast i, at Arkitema skal sætte et tydeligt og positivt aftryk på verden omkring os,” fortæller Peter Berg, CEO i Arkitema Architects.

Ved årsskiftet blev Arkitema Architects solgt til ingeniørvirksomheden COWI, og er således blevet datterselskab i en større familie. Men Arkitema Architects vil fortsat fremstå som sin egen virksomhed og fokus er, helt som tidligere, at skabe god arkitektur, der gør en forskel for mennesker både i Danmark og ude i verden.

Emner

  • Arkitektur

Regions

  • Aarhus

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Relateret materiale

  • Arkitema fortsatte fremgang i 2018

    Arkitema Architects har præsenteret regnskabet for 2018, og det viser fremgang på både omsætning og resultat. Dermed er det en solid virksomhed, der ved årsskiftet blev købt af COWI. Virksomheden ser en afmatning på de danske og svenske markeder, hvorimod det går stærkt fremad i Norge og i samarbejdet med de nye ejere.