Pressemeddelelse -

Arkitema køber svensk arkitektvirksomhed

Arkitema ekspanderer nu yderligere i Sverige med opkøb af KUB arkitekter i Gøteborg. Hermed får virksomheden sit tredje kontor i Sverige og sjette i Norden. Med opkøbet følger Arkitema sin strategiske vision om at være stærkt til stede på vigtige lokale markeder i Skandinavien.

Mandag d. 21. juni har Arkitema offentliggjort opkøbet af svenske KUB arkitekter. Arkitema har i forvejen store projekter samt et projektkontor i Göteborg, og det har længe været planen at styrke forretningen på den svenske vestkyst. Målet er, at KUB Arkitekter i samspil med Arkitema skal styrke virksomhedens kompetencer og lokale tilstedeværelse på et marked præget af høj konkurrence og stadig forandring.

De to virksomheder har begge fokus på bæredygtighed, digitalisering og de samfundsbehov, der skal bidrage til at udvikle fremtidens skandinaviske byer. Derfor mener Jørgen Bach, Senior Market Director i Arkitema også, at KUB er det helt rigtige arkitektfirma at få ind i Arkitema:

"KUB arkitekter tilfører stor værdi, både med deres høje arkitektoniske kvalitet og deres position på markedet. De skaber spændende og smuk arkitektur, har en bred forretning og mange interessante projekter i gang. Desuden kan vi også koble KUBs ingeniørkompetencer ind i projektudviklingen fra starten i en integreret designproces. Vi kan med fordel trække på hinandens kompetencer for sammen at skabe et stærkt kontor, der kan hjælpe med at indfri Arkitemas mål."

Stærkere forretningsgrundlag
KUB arkitekter arbejder med alt fra planlægning og bygningsarkitektur til indretning, og har både arkitekter og ingeniører ansat. De har siden firmaet stiftelse i 2001 vundet flere udmærkelser og priser for deres arkitektur, blandt andet Sveriges største arkitekturpris Kasper Salin-priset.

Det har været vigtigt for Arkitema og KUB Arkitekter, at der har været overensstemmelse mellem værdier og forretningsgrundlag i de to virksomheder. Derfor ser grundlæggerne hos de Göteborg-baserede arkitekter også frem til at blive en del af en af Skandinaviens største arkitektfirmaer.

"Som arkitekter ønsker vi at kunne arbejde med interessante projekter og tiltrække de bedste medarbejdere. Derfor føles det naturligt at være en del af en arkitektvirksomhed, der deler vores værdier, så vi kan tage endnu bedre hånd om vores kunder. Med Arkitema kan vi udvikle forretningen med vores talentfulde medarbejdere og de værdier og det arbejdsmiljø, som vi føler, at KUB står for," siger Karl-Axel Johannession, en af grundlæggerne af KUB Arkitekter.

Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969, og er i dag ejet af COWI A/S. Arkitektvirksomheden har over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Emner

  • Arkitektur

Kategorier

  • koncern

Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag  en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø. Arkitema ejes af COWI A/S.

Du finder Arkitema her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale

Arkitema afleverer stærkt resultat for 2020

På trods af stor usikkerhed på grund af covid-19-pandemien kom Arkitema stærkt igennem 2020, og har netop præsenteret et solidt regnskab, med et EBIT resultat på 26 mio. DKK, bl.a. båret frem af en omsætningsfremgang på 25 procent. Resultatet bliver tilskrevet et vedvarende fokus på vækst, strategi og god kultur i virksomheden.

Arkitema udvider og udpeger ny direktør

Som led i en fremtidssikring af virksomheden og for at følge med den stigende efterspørgsel på grønne løsninger i erhvervslivet udvider Arkitema sit fokus og opretter et nyt markedsområde kaldet Commercial & Infrastructure. I front for området kommer Partner Glenn Elmbæk, der får titlen Market Director, samtidig udpeges Thomas Grave-Larsen som ny Partner.

Arkitema styrker tilstedeværelsen i Aalborg

Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema, er nu også lokalt til stede i det nordjyske, hvor markedet er i en rivende udvikling. Derfor er Arkitema nu rykket endnu tættere på, hvilket betyder, at en ny, erfaren kollega kan byde indenfor i Aalborg.

Arkitema opgraderer indenfor mobilitet og energi med to nye partnere

Arkitema udvider nu deres forretningsområde og vil med ansættelsen af to nye partnere og en ny organisering øge fokus på projekter inden for industri, vand, energi og mobilitet. Det er alle områder som Arkitemas ejer COWI er velfunderet inden for, og dermed er der tale om en naturlig udvikling som følge af at Arkitema blev opkøbt af COWI for 2,5 år siden.

Vækst i Arkitema, men svag bundlinje

Arkitektvirksomheden Arkitema har afleveret regnskab for 2021. Resultatet er ikke tilfredsstillende, men direktøren ser fremad og regner med, at 2022 igen vil vise et solidt resultat.