Pressemeddelelse -

​Bygherrerådgiver valgt til Steno Diabetes Center i Odense

Arkitema Architects er sammen med underrådgiver Brix & Kamp, blevet udpeget som Bygherrerådgiver i forbindelse med etableringen af det kommende Steno Diabetes Center i Odense. Et center der skal sikre, at alle diabetikere i Region Syddanmark oplever et løft i livskvalitet og levetid.

I 2017 godkendte Novo Nordisk Fonden en ansøgning om midler til finansiering af et diabetes center i Region Syddanmark. Dermed blev der bevilget 1,4 mia. kroner til etablering og opstart af det kommende Steno Diabetes Center Odense. Centret bliver centrum for forskning og behandling af diabetes i regionen, og det skal hjælpe med at bremse den negativ udvikling i antallet af diabetes 2 patienter, der er på landsplan.

Lige nu er etableringen af diabetescentre i gang i alle landets regioner og i Odense vil centret blive placeret i forbindelse med Nyt OUH, det kommende supersygehus i den fynske hovedstad. Som bygherrerådgiver vil Arkitema bistå Region Syddanmark i hele processen fra opstart til de første patienter kommer til centeret i 2022. Opgaven omhandler omfattende bygherrerådgivning igennem samtlige faser med fokus på planlægning og styring af tid, økonomi og kvalitet. Heriblandt håndtering af bl.a. brugerinddragelse, programmering, udbudsstrategi samt projektgennemførelse.

”Vi er glade og stolte over, at blive valgt som bygherrerådgiver i et så spændende og vigtigt projekt som Steno Diabetes Center i Odense er. Med vores landsdækkende bygherrerådgivning og specialiserede viden inden for sundhedsbyggeri, ser vi frem til, i tæt samarbejde med Region Syddanmark, at understøtte visionen om, at skabe en bygning som understøtter hele regionen. Et center hvor diabetesbehandling og forebyggelse sker på højeste internationale niveau,” fortæller forretningsområdechef i Arkitema Bygherrerådgivning, Anders Lomholt.

Hos Region Syddanmark ser man frem til at få et vigtigt center til regionen, der kan være med til at sikre en høj kvalitet i behandlingen.

”Det er vigtigt, at den enkelte diabetespatient kan få behandling af høj kvalitet i nærheden af, hvor han eller hun bor. Så det ligger os meget på sinde, at vi får skabt et center, som alle, der arbejder med diabetes i Region Syddanmark, er involveret i og får fuldt udbytte af – også selvom de måske har deres daglige gang i en almen praksis eller på et sygehus,” udtalte Poul-Erik Svendsen (S), formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark tidligere i en pressemeddelelse.

Steno Diabetes Center Odense bliver integreret i Nyt OUH. Grundarealet, til bygning, udearealer og infrastruktur, udgør cirka 12.000 m2 og er placeret i den sydøstlige kvadrant inden for Hospitalsringen på Nyt OUH.

Emner

  • Arkitektur

Regions

  • Syddanmark

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Relateret materiale

  • Bygherrerådgiver fundet til læringsmiljøet på CBS

    Arkitema Architects er netop blevet udpeget som vinder af en rammeaftale om bygherrerådgivning for Copenhagen Business School (CBS). Dermed skal virksomhedens rådgivere bistå skolen i de kommende tre år, når der skal arbejdes med udvikling og vedligeholdelse af de 118.500 kvm campus, som CBS råder over i København.

  • ​Rådgiver fundet til statens byggeprojekter i Jylland

    Arkitema Architects har netop vundet Bygningsstyrelsens udbud om bygherrerådgivning i Jylland i de kommende to år, med option på yderligere to år. Dermed skal en af landets største bygherrerådgivere bistå med rådgivning af byggesager ved offentlige bygninger. Samtidig følger der en åben invitation til at give tilbud på alle Bygningsstyrelsens største opgaver i hele perioden.

  • ​Arkitema skal rådgive i gymnasiesammenlægning

    I Horsens skal byens to gymnasier lægges sammen til det samlede ”Nyt Horsens Gymnasium & HF”. Første skridt i den sammenlægning er valget af en bygherrerådgiver til at bistå processen. Arkitema Architects er netop blevet udpeget som vinder af konkurrencen om denne opgave.

  • ​Bygherrerådgiver valgt til etablering af læringsfælleskaber i Egedal

    Egedal kommune står foran at skulle forme visionen om etablering af nye læringsfællesskaber og multifunktionelle arealer på kommunens skoler. Den proces har Arkitema Architects vundet bygherrerådgivningen på, og i det kommende år skal Arkitema bistå kommunen med at forme fundamentet for projektet.