Pressemeddelelse -

​COWI indgår aftale om at købe Arkitema Architects og rykker op i toppen af den nordiske superliga

COWI har indgået en aftale om at købe Danmarks største arkitektvirksomhed for et trecifret millionbeløb. Målet er at levere endnu bedre, smukkere og mere sammenhængende løsninger inden for byudvikling, liveability, klima og bæredygtighed.

"1 plus 1 giver 3 i denne handel," siger CEO for COWI Lars-Peter Søbye: "Vi har allerede hver især ledende positioner i markedet, men sammen kan vi spille hinanden endnu bedre og levere innovative, integrerede løsninger af høj kvalitet til vores kunder. Desuden åbner købet for nye udviklingsmuligheder for vores medarbejdere."

COWI har p.t. ca. 6.700 medarbejdere, mens Arkitema 1. januar 2019 vil bringe omkring 550 nye medarbejdere ind i virksomheden som en selvstændig forretningsenhed.

Arkitema Architects arbejder med bolig, urban design, kontor, sundheds- og uddannelsesbyggeri, og er blandt andet kendt for Sluseholmen, et stort byudviklingsprojekt i Københavns Havn.

Stærk ejer – stor selvstændighed

CEO hos Arkitema Architects Peter Hartmann Berg glæder sig over aftalen: "Med COWI får vi en stærk ejer, der kan åbne nye markeder og være med til at udvikle vores virksomhed. Samtidig bevarer vi vores stærke brand og virksomhedskultur. Vi glæder os til at præsentere alle de nye muligheder for vores kunder og medarbejdere."

CEO hos COWI Lars-Peter Søbye begrunder især opkøbet med kundernes krav om sammenhængende løsninger samt de globale megatrends, der giver nye udfordringer og muligheder:

"De globale megatrends, især behovet for bæredygtighed, stiller stadig højere krav til de løsninger, vi skal levere. Købet gør, at vi i endnu højere grad kan levere hele paletten af både teknik og design i én sammenhængende leverance med et højt kvalitetsniveau."

Hos Arkitema har man kunnet konstatere, at der har været en konsolidering i branchen i de senere år, og at der er blevet længere mellem de uafhængige, selvstændige rådgivere som partnere på store projekter. Desuden ser man attraktive muligheder i at blive en del af en koncern med stærk skandinavisk base og global rækkevidde:

"Aftalen sikrer, at vi altid har en stærk ingeniørpartner, uanset hvor vi opererer. Sammen kan vi vinde markedsandele både lokalt og globalt, drevet af urbanisering, digitalisering og klimaforandringer," siger CEO Peter Hartmann Berg.

Arkitema kan på deres side, med deres stærke tilstedeværelse i f.eks. Sverige, være med til at styrke COWI's gennemslagskraft i en række lokale markeder.

Enkelhed for kunden

Især private bygherrer, men også flere offentlige kunder inden for f.eks. byggeri og infrastruktur efterspørger konsulenthuse, der kan påtage sig ansvaret for hele projektet og ikke kun dele af det:

"Vi har allerede meget dygtige arkitekter ansat til at levere rådgivning men med købet af Arkitema får vi tilført spidskompetencer og en slagkraft, som gør, at vi bedre kan levere de integrerede løsninger, som kunderne efterspørger - og de kan få det hele hos os," siger CEO i COWI Lars-Peter Søbye.

"COWI og Arkitema Architects er et godt match, fordi begge virksomheder er blandt markedslederne, vi sætter faglighed og kvalitet højt, og vi har en skandinavisk kultur og værdier. Desuden kender vi hinanden fra en række projekter og har mange års erfaring i branchen," siger CEO Peter Hartmann Berg.

COWI har været på markedet i næsten 90 år, mens Arkitema fylder 50 til næste år.

Aftalen om købet af Arkitema er sendt til godkendelse hos konkurrencemyndighederne, som forventes at komme med et svar inden for et par måneder. Aftalen omfatter en fortrolighedsklausul om prisen.


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

  • Underskrifterne blev sat af CEO i COWI Lars-Peter Søbye og CEO i Arkitema Architects Peter Hartmann Berg
    Licens:
    Brug i medier
    Download

Relateret materiale

  • Arkitema udvider partnerkredsen

    I forbindelse med at Arkitema Architects er blevet købt af COWI har virksomheden valgt at revurdere partnerlandskabet. Det betyder nye titler samt en lang række udnævnelser i virksomheden, der skal styrke det arkitektoniske fokus og forretningstilgangen.
    Arkitema Architects blev d. 1. januar 2019 en del af COWI koncernen, og fortsætter herefter som et selvstændigt datterselskab i denne, med et

  • ​Udbygning af Nykøbing F. Sygehus sikrer fremtiden for Sydsjællands og Lolland-Falsters borgere

    Arkitema Architects er blevet udpeget som totalrådgiver på udbygningen af Nykøbing F. Sygehus. Over de kommende ca. 10 år skal sygehuset udbygges betragteligt til gavn for hele Sydsjælland og Lolland-Falster. Projektet markerer sig også ved at være den første offentlige konkurrence, som Arkitema og COWI har vundet i samarbejde efter COWI’s opkøb af Arkitema.

  • ​Arkitema og COWI skal sammen lave udviklingsplan for Klitmøller og Vorupør

    Det bliver Arkitema Architects og COWI, der skal udvikle en kommende strategisk-fysisk udviklingsplan for de to små vestjyske byer Klitmøller og Vorupør – to vigtige surfspots i Cold Hawaii. Det har Thisted Kommune og Realdania offentliggjort. Projektet er en del af indsatsen Vestkysten Viser Vejen, der skal gøre Vestkysten til en af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer.

  • Arkitema fortsatte fremgang i 2018

    Arkitema Architects har præsenteret regnskabet for 2018, og det viser fremgang på både omsætning og resultat. Dermed er det en solid virksomhed, der ved årsskiftet blev købt af COWI. Virksomheden ser en afmatning på de danske og svenske markeder, hvorimod det går stærkt fremad i Norge og i samarbejdet med de nye ejere.