Pressemeddelelse -

Rådgiver fundet til nyt rådhus i Høje Taastrup

Arkitema Architects har netop vundet udbuddet for bygherrerådgivning omkring det kommende rådhus i Høje Taastrup. Rådhuset bliver del af en ambitiøs byudviklingsplan og skal indeholde funktioner, der tilgodeser alle interessenter i byen.

Der skal bygges et helt nyt rådhus i Høje Taastrup kommune, og derfor er kommunen nu ved at sammensætte det team af rådgivere, der skal hjælpe til i processen. Nogle af de første der er blevet tilknyttet er en af Danmarks største bygherrerådgivere, Arkitema Architects.

Rådhuset indgår i den nye byudviklingsplan for Høje Taastrup C i området mellem Høje Taastrup Station og City 2. Projektet strækker sig fra det nye år og frem til 2021, og opgaven indeholder samtlige faser fra indledende rådgivning til programmering, bruger- og interessentinddragelse, udbud samt gennemgående rådgivning og bygherretilsyn.

”Det er en fornøjelse at være med til at skabe forudsætningerne for et meget multifunktionelt rådhus i Høje Taastrup, og vi glæder os til at gå i gang med opgaven. Der er ambitioner om et fremtidssikret design, der på én gang skal være rammen om mødet med omverdenen og den gode arbejdsdag for de ansatte. Samtidigt gør placeringen mellem stationen og City 2, at rådhuset skal fungere som en aktiv medspiller i byens infrastruktur og byliv”, siger Anders Lomholt, forretningsområdechef i Arkitema Architects’ bygherrerådgivningsteam i København.

Det fremtidige rådhus skal skabe rammen om det professionelle møde med borgeren, erhvervslivet og andre samarbejdspartnere. Det skal samtidig være en moderne arbejdsplads for rådhusets medarbejdere og fremme tværgående samarbejde, skiftende arbejdsformer og nye innovative arbejdsmetoder.

Rådhuset skal bidrage til byudviklingsprojektet Høje Taastrup C og har potentialet til at blive en aktiv del af det liv, der udspilles omkring rådhuset. En kommende park, bystrøg og varierede byrum skal være med til at skabe et mangfoldigt og levende byliv. 

Related links

Emner

  • Arkitektur

Regions

  • Høje-Taastrup Kommune

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 500 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Rådgiver fundet til statens byggeprojekter i Jylland

    Arkitema Architects har netop vundet Bygningsstyrelsens udbud om bygherrerådgivning i Jylland i de kommende to år, med option på yderligere to år. Dermed skal en af landets største bygherrerådgivere bistå med rådgivning af byggesager ved offentlige bygninger. Samtidig følger der en åben invitation til at give tilbud på alle Bygningsstyrelsens største opgaver i hele perioden.

  • Bygherrerådgiver fundet til læringsmiljøet på CBS

    Arkitema Architects er netop blevet udpeget som vinder af en rammeaftale om bygherrerådgivning for Copenhagen Business School (CBS). Dermed skal virksomhedens rådgivere bistå skolen i de kommende tre år, når der skal arbejdes med udvikling og vedligeholdelse af de 118.500 kvm campus, som CBS råder over i København.