Pressemeddelelse -

Dit køkken skal gøre dig glad

ATAG, der ligger i den eksklusive ende af skalaen, når det gælder design og teknologi til køkkenet, har åbnet et nyt, inspirerende showroom på Roskildevej ved København.

 

”Her kan forbrugeren komme og se og røre ved produkterne og lære deres muligheder at kende,” siger Brand Manager Jesper Storm. ”Vores forhandlere er udvalgt blandt landets mest eksklusive køkkenforhandlere, som ikke altid har muligheder for at have alle vores produkter i butikken. Med showroomet er det muligt at få et indblik i hele sortimentet.”

 

Det flotte nye showroom viser en verden af avanceret køkkenteknologi og –design: Lynhurtige induktionskogeplader med menuer, der sikrer det bedste resultat og den største sikkerhed. Pladerne styres sikkert og intuitivt af Iris Slide Control, et system, der ligner det, der styrer en Ipod. Gaskogeplader, der både er gennemtænkte og smukke og udstyret med sikker og effektiv teknologi. Ikke mindst wokbrænderen, et kraftigt gasblus til hurtig og sund tilberedning, er meget populær. Det er muligt at kombinere induktionsplader og wokbrænder og derved opnå endnu større anvendelsesmuligheder.

ATAG har også et stort udvalg af ovne. Nyeste skud på stammen er kombidampovnen.

 

”Det er en kendt sag, at dampede grøntsager smager bedre Men kombidampovnen kan meget mere end det, den kan bage brød, der får en helt anderledes sprødhed end i en almindelig varmluftovn og stege en roastbeef, så den er saftig fra inderst til yderst,” siger Jesper Storm.

Man kan vælge forskellige kombinationer af varmluft-, mikro- og dampovne. ATAG har også en ovn med et større rumindhold end normalt. Det er en ovn, der passer til den store familie, men som kan opdeles ved hjælp af en speciel plade, så man enten kan nøjes med en mindre ovn eller arbejde med to ovne med hver sin temperatur.

 

ATAG har alt hvad man kan ønske sig af køleskabe; integrerede modeller, der på elegant vis går i ét med køkkenlågerne, og store amerikanerskabe med mulighed for features som isterningmaskine og serveringsklap, begge typer med den mest avancerede køle- og fryseteknologi.

 

Produkterne fra ATAG er stilsikkert designet enten i stål eller i en meget eftertragtet matsort overflade, som spiller flot op til markedets mest eksklusive snedkerkøkkener. Nogle af produkterne fra ATAG er imidlertid næsten usynlige. I det store udvalg af emhætter er loftsuget det mest avancerede. Det erstatter den mere synlige og ind i mellem også upraktiske emhætte over køkkenøen og kan bygges op i loftet, så det næsten ikke ses. Og med en ekstern motor bliver installationen næsten lydløs

 

Heller ikke opvaskemaskinerne fra ATAG gør opmærksom på sig selv. De er altid integrerbare og dermed skjult bag en skabslåge, og så er de støjsvage. Den store model har plads til 17 kuverter fordelt på hele 3 etager i maskinen; den tredje er til bestik eller flade ting.

”ATAG har udviklet et system med 7-10 spulezoner, der rammer effektivt og på samme tid sikrer et renere resultat og et lavere vand- og energiforbrug,” siger Jesper Storm.

Et effektivt lynprogram på kun 20 minutter gør det muligt at vaske op mellem retterne til et middagsselskab.

 

Kaffemaskinen er indbygget i væggen, den kværner bønnerne og laver spektakulært kaffen – sort, cappucino eller latte. Og vil man for alvor imponere, kan man få et stort rundt bord, der ved et tryk på en fjernbetjening afslører at det også er et køleskab, når de kølige ingredienser til en drink eller et stykke smørrebrød frækt kører op gennem bordets midte.

 

ATAGS showroom ligger på Roskildevej 290 i Rødovre og holder åbent mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15.

Related links

Emner

  • Madlavning

Kategorier

  • atag showroom eksklusiv hvidevare showroom

Kontakt

Jesper Storm

Pressekontakt Brand Manager +45 35353235

Relateret materiale