Gå til indhold
Der er reception i anledning af Lia Lefflands 50 års fødselsdag fredag den 2. marts kl. 15.30 - 17.00.
Der er reception i anledning af Lia Lefflands 50 års fødselsdag fredag den 2. marts kl. 15.30 - 17.00.

Pressemeddelelse -

​Akademidirektør Lia Leffland fylder 50

En af de markante stemmer i debatten om teknologi, uddannelse og innovation runder et skarpt hjørne fredag den 2. marts. Lia Leffland, direktør i ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber – fylder 50 år denne dag.

Da Lia Leffland tiltrådte som leder af ATV-sekretariatet i 2012, kunne opgaven lidt firkantet formuleres således: Genopbyg organisationen og revitalisér Akademiet efter nogle vanskelige år.

Den opgave er løst i en grad, så ATV med stormskridt har bevæget sig tilbage ind i centrum af Videns- og Teknologidanmark. En dagsorden, som bliver sat i rammerne af et ambitiøst Science & Engineering-projekt, hvor Lia Leffland spillede en nøglerolle i udviklingen og fundraisingen.

Selv fremhæver Lia Leffland, at ATV’s medlemmer er og bliver omdrejningspunktet i Akademiet. Det er deres faglige viden og energi, som gør ATV til en unik organisation. Det er i det spændingsfelt, at de mest værdiskabende projekter opstår, og det som gør akademidirektør-stillingen til noget særligt.

Lytte-funktionen er altid tændt
En hovedopgave for ATV’s direktør er derfor at ramme balancen mellem de 800 medlemmers mange ideer og behovet for en konstant, værdiskabende leverance af viden til virksomheder, universiteter og samfundet generelt.

Det kan til tider være udfordrende, når landets mest fremtrædende teknologiledere har en ønskeseddel, der er noget længere, end hvad økonomi og ressourcer i et sekretariat med 11 medarbejdere rækker til. Lia Leffland har taget den opgave på sig ved altid at være lyttende og indstillet på at forandre Akademiet – skridt for skridt.

Det sker ud fra den grundlæggende betragtning, at kultur spiser strategi til morgenmad. Altså må strategien bruges som løftestang til at ændre kulturen.

Fra ATV til ministeriet og tilbage til ATV
Da Lia Leffland blev ansat som akademidirektør, var der tale om et comeback til den organisation, hvor hun en del år tidligere havde været ansat som projektleder og leder af ErhvervsPhD-programmet.

Med afsæt i en uddannelse som kemiingeniør valgte hun ledervejen frem for forskervejen. Det bragte hende fra ATV til en stilling som kontorchef i først Undervisningsministeriet og siden Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Privat er Lia Leffland gift med Mads Gustavsen, der er udviklingschef hos Oticon, og hun har to teenage-sønner samt en bonus-søn. Fritiden deles mellem hjemmet i Allerød og sommerhuset i Gilleleje.

Reception fredag den 2. marts 2018
Der holdes reception i anledning af Lia Lefflands fødselsdag fredag den 2. marts 2018 kl. 15.30 – 17.00 hos ATV, Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby. Receptionen afholdes i FORCE Technology’s kantine.

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Pressekontakt

Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation og presse +4551854250

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark