Gå til indhold
Alexander Zelikin modtog ATV | Elastyrenprisen 2015.
Alexander Zelikin modtog ATV | Elastyrenprisen 2015.

Pressemeddelelse -

​ATV | Elastyrenprisen 2015 til lovende polymerforsker

Lektor ved Kemisk Institut ved Aarhus Universitet, Alexander Zelikin modtog den 7. maj Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen 2015.

Alexander Zelikin betegnes af priskomiteen som ”et ungt, lovende og internationalt anerkendt talent inden for udviklingen af funktionelle polymerer”. Prismodtagerens grundforskning kan på længere sigt bane vejen for nye, effektive former for sygdomsbehandling, herunder mod virussygdomme.

I motivationen for prisuddelingen fremhæves, at Alexander Zelikin egenhændigt har opbygget et velfungerende forskningslaboratorium på Aarhus Universitet, og at han trods sin unge alder har en omfattende videnskabelig produktion med mere end 80 peer-reviewede publikationer og flere end 3.000 citationer. Hans forskning er internationalt anerkendt med spændende terapeutiske og medicinske anvendelsesmuligheder.

Alexander Zelikin er 37 år og uddannet fra Moscow State University med efterfølgende karriere ved MIT, Cornell og University of Melbourne. Han blev ansat ved Aarhus Universitet i 2009.

Pris for nytænkning og markante resultater
Den danske polymerpris – ATV | Elastyrenprisen er på 100.000 kroner og gives til en forsker, der har udmærket sig gennem nytænkning og markante resultater inden for kemisk forskning i og udvikling af syntetiske eller biologiske polymerer til medicinsk anvendelse – herunder arbejde inden for elastomere materialer.

Prisen er indstiftet efter ønske af afdøde ATV-medlem, civilingeniør Torbjørn Grenness. ATV’s Akademiråd uddeler prisen efter indstilling fra en komité af eksperter inden for polymerteknologi.

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark bliver en af verdens fem førende Science and Engineering-regioner – til gavn for fremtidige generationer. ATV har 765 medlemmer, der er topledere, forskningsledere og topforskere i virksomheder, på universiteter og i vidensinstitutioner.

Yderligere oplysninger
Formand for priskomiteen, dekan Niels Chr. Nielsen, telefon 28 99 25 41
Lektor Alexander Zelikin, telefon 23 29 79 86

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250
Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark