Gå til indhold
Carsten Toft Boesen er nu præsident for ATV. Her på scenen flankeret af Charlotte Rønhof og ATV's vicepræsident Katrine Krogh Andersen. Foto: Tom Jersø
Carsten Toft Boesen er nu præsident for ATV. Her på scenen flankeret af Charlotte Rønhof og ATV's vicepræsident Katrine Krogh Andersen. Foto: Tom Jersø

Pressemeddelelse -

NIRAS-direktør ny præsident for ATV

Adm. direktør i NIRAS Carsten Toft Boesen er tiltrådt som præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han afløser DTU-rektor Anders Bjarklev på posten.

Carsten Toft Boesen er ny præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han er valgt for en treårig periode og afløser Anders Bjarklev, der har tjent den foregående treårige periode, som præsidentskabet varer.

Carsten Toft Boesen er adm. direktør i NIRAS og bestyrelsesformand for Roskilde Universitet. Han har siddet i ATV’s præsidium (bestyrelse) det seneste år som tiltrædende præsident og fra 2020 som vicepræsident.

ATV har en rimelig synlighed, men vi har ikke så meget indflydelse. For at opnå det er vi nødt til at skære vores holdninger lidt skarpere. Det vil måske give udfordringer på de indre linjer, fordi der i sagens natur vil være medlemmer, som har en anden holdning. Men håndteringen af de dilemmaer, der vil opstå, er også vejen til mere indflydelse. Det er væsentligt, at vi interesserer os for og har holdninger til de samfundsudfordringer, som er relevante lige nu, og at det, vi kommer ud med, kan gøre en forskel,” siger Carsten Toft Boesen og fortsætter:

Vi skal i højere grad arbejde med scenarier, dilemmaer og alternativer, så vi ikke havner i et hjørne, hvor vi kun har én løsning på alle problemerne, men hvor vi i stedet tegner nogle scenarier op. Og vi skal inddrage ekspertise i forhold til, hvordan den teknologiske omstilling virker på mennesker og vælgere. Der har vi brug for hjælp fra andre fagligheder, som ikke har teknik og naturvidenskab som omdrejningspunkt.”

Garvet direktør og rustet til forandringsledelse
Carsten Toft Boesen er netop fyldt 64 år og har været adm. direktør for NIRAS siden år 2000. Han tiltrådte som bestyrelsesformand for RUC i 2020.

Han er forhenværende formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er uddannet cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet og har en Executive MBA i Change Implementation fra Henley Business School, University of Reading.

Carsten Toft Boesen blev optaget som akademimedlem i 1999 og har siddet i ATV’s præsidium siden 2020. Det er derfor en præsident med et indgående kendskab til akademiet, som stiller sig i spidsen for ATV.

Nyt præsidium i ATV
ATV’s præsidium afspejler akademiets unikke medlemssammensætning med en balance mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Fra generalforsamlingen i ATV den 11. maj 2023 ser ATV's præsidium ud således:

Præsident Carsten Toft Boesen, adm. direktør, NIRAS A/S

Vicepræsident Katrine Krogh Andersen, dekan, KU SCIENCE

Præsidiemedlemmer:

Anne-Marie Engel, Chief Scientific Officer, LEO Fondet

Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Fødevarer og Produktion, Teknologisk Institut

Adm. direktør Casper Hansen, Technicon ApS

Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab, DTU

Mogens Rysholt Poulsen, dekan, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Sune Stampe Sørensen, direktør, Patent- og Varemærkestyrelsen

Thomas Skjødeberg Toftegaard, Director, Smart Product Technology, VELUX A/S

Related links

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250

Relateret materiale

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark