Gå til indhold
Martin Skov Skjøth-Rasmussen er formand for den ATV-arbejdsgruppe, der har udarbejdet rapporten.
Martin Skov Skjøth-Rasmussen er formand for den ATV-arbejdsgruppe, der har udarbejdet rapporten.

Pressemeddelelse -

​Ny ATV-rapport: Sådan skaber vi fremtidens industrigiganter

Hvordan skaber vi fremtidens industrigiganter ud fra vækstlaget af mellemstore virksomheder? Det spørgsmål besvares i en ny rapport fra ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Rapporten tager udgangspunkt i, at kun få af Danmarks mange små og mellemstore virksomheder har formået at vokse sig store i de seneste 20 år.

”De store virksomheder er lokomotiverne i økonomien. De udgør kun 0,04 % af det samlede antal virksomheder, men beskæftiger hver femte ansatte i den private sektor. Dertil kommer mange arbejdspladser hos underleverandørerne. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt flere store virksomheder i Danmark,” forklarer Martin Skov Skjøth-Rasmussen, der er Vice President i Haldor Topsøe A/S og formand for den ATV-arbejdsgruppe, som har udarbejdet rapporten Fremtidens giganter.

”Problemstillingen er kendt fra andre undersøgelser. I vores rapport har vi gennem en kombination af kvalitative interviews og en kvantitativ undersøgelse belyst, hvad løsningerne er,” siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen.

Ledelsen er omdrejningspunktet
ATV-rapporten fokuserer på, hvad der kendetegner vækstvirksomheder i produktionsindustrien, sammenlignet med en kontrolgruppe af sammenlignelige virksomheder uden samme vækstrater.

Blandt hovedkonklusionerne er, at vækstvirksomhederne:

  • investerer massivt i forskning og teknologiudvikling
  • ansætter forskeruddannede medarbejdere (ph.d.-niveau)
  • ansætter flere akademikere (universitetskandidater)
  • har forskningssamarbejder med danske og udenlandske universiteter
  • eksporterer til globale vækstmarkeder i Asien og Nordamerika frem for de nære eksportmarkeder og hjemmemarkedet

”Det er overraskende, at forskellen på vækstvirksomhederne og kontrolgruppen er så tydelig. Sammenfattende kan vi fastslå, at væksten hænger tæt sammen med de beslutninger, ledelsen i virksomhederne tager. Det er et aktivt valg, og ledelserne i de succesfulde virksomheder har været indstillet på at løbe risici, når de for eksempel investerer i forsknings- og udviklingsprojekter, og når de vælger de fjerne eksportmarkerede frem for de nære,” siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen, formand for ATV-arbejdsgruppen.

”I interviewundersøgelsen peger flere af virksomhederne da også på, at de rekrutterer ledere og bestyrelsesmedlemmer ud fra en profil med fokus på både kerneforretningen og udvikling af nye forretningsområder. Det er et aktivt ledelsesvalg, at man går i den retning, og det er i den dynamik, at væksten opstår,” siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse sendt til 407 virksomheder og kvalitative interviews med 20 CEOs fra danske virksomheder. Den indeholder anbefalinger rettet til henholdsvis virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt politiske beslutningstagere.

Yderligere oplysninger
Formand for projektudvalget Danske giganter, Vice President Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S, T: 45 27 20 00
Akademidirektør Lia Leffland, ATV, T: 41 17 59 59

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250
Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark