Gå til indhold
Ny rapport: Tech-virksomheder bidrager med 332 mia. kr. til Danmarks BNP

Pressemeddelelse -

Ny rapport: Tech-virksomheder bidrager med 332 mia. kr. til Danmarks BNP

”Alle med omtanke for Danmarks vækstmuligheder bør have fokus fast rettet på at styrke rammevilkårene for de såkaldte S&E virksomheder."

Sådan siger Charlotte Rønhof, formand for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV’s Science & Engineering komite, der den 17. marts offentliggør ATV's spritnye rapport: "State of the Nation - Danmark som Science & Engineering region".

ATV, der er Danmarks største teknologiske tænketank, har defineret et helt nyt snit ind på Danmarks erhvervsliv i form af virksomheder, der lever af at omsætte teknisk viden til løsninger og forretning, deraf navnet ”Science & Engineering” (S&E).

I sin nye rapport slår tænketanken fast, at Danmarks S&E virksomheder både vokser langt hurtigere, eksporterer mere og er langt mere produktive end Danmarks øvrige erhvervsliv.

"Analysen fastslår, at S&E virksomhederne er vækstmotoren i Danmark. Det er også de virksomheder, som vi har brug for, når det gælder om at finde danske klimaløsninger,” siger Charlotte Rønhof.

Rapporten viser, at S&E-virksomhederne står for 1/4 af dansk erhvervslivs samlede omsætning, og at de samlet set bidrager med 332 milliarder kroner til Danmarks BNP – hele 22 procent mere end industrien, der ”kun” bidrager med 273 milliarder kroner.

1144 S&E-startups løber fra alle

Der er tredje år i træk, at ATV kortlægger Danmarks S&E virksomheder, og den nye rapport dokumenterer, at virksomhedernes betydning for Danmarks økonomi er støt stigende. 

Rapporten viser således, at der i dag findes 2.339 S&E-virksomheder i Danmark - 19 flere i forhold til sidste år – og at de skaber aktivitet og arbejdspladser i hele Danmark. Beskæftigelsen i virksomhederne er siden sidste år steget med 5.747 fuldtidsansatte til i alt 303.819 fuldtidsansatte. Det svarer til 13,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark og 22,3 pct. – eller mere end en femtedel - af beskæftigelsen i den private sektor.

Særligt Danmarks vækstlag af S&E startups udvikler sig hurtigere end alle andre former for startups. Analysen viser, at der er godt 1.100 S&E-startups i Danmark, der er under 16 år gamle. Det interessante ved denne gruppe er, at de vokser langt hurtigere, omsætter for langt mere, eksporterer tidligere og ansætter langt flere medarbejdere end øvrige nye, danske virksomheder. S&E-startups bidrager med andre ord langt mere til Danmarks fremtidige vækst og velfærd.

Vær med til rapportlanceringen

ATV offentliggør den nye "State of the Nation" rapport på et gå-hjem-møde i BLOX i København den 17 marts under overskriften: ”Viden gør Danmark rigere”. Her vil du kunne få dit eget eksemplar af rapporten og stille spørgsmål til Charlotte Rønhof, der fremlægger rapportens vigtigste konklusioner. Efter rapportlanceringen kan du deltage i debat om, hvordan Danmark fremadrettet bedst muligt bruger Science & Engineering som motor for innovation, vækst og velfærd med et panel af eksperter fra ATV's bagland.

Related links

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Relateret materiale

  • Anders Bjarklev, blev på årsmødet den 18. august 2020 ny præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber

    ATV får ny præsident og nyt præsidium

    DTU’s rektor Anders Bjarklev tiltræder som præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han afløser Jukka Pertola, der har siddet på posten i den treårige periode.

  • Det går kun én vej med de Science % Engineering-virksomhedernes bidrag til dansk økonomi.

    Ny rapport: Science & Engineering - kriseknuser og velstandsmotor

    ATV har analyseret de videnintensive virksomheder og deres betydning for dansk økonomi. Disse virksomheder bidrager forholdsvist mere til økonomien end resten af industrien og erhvervslivet generelt. Tilsammen omsætter virksomhederne for over 1.000 milliarder kr – 25% af dansk erhvervslivs samlede omsætning. De beskæftiger over 300.000 fuldtidsbeskæftigede svarende til 1/5 af privatansatte.