Gå til indhold
Jukka Pertola er tiltrådt som præsident for ATV.
Jukka Pertola er tiltrådt som præsident for ATV.

Pressemeddelelse -

​Siemens-direktør Jukka Pertola tiltræder som præsident for ATV

Jukka Pertola, adm. direktør for Siemens A/S, er tiltrådt som præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Han er valgt for en treårig periode og afløser CEO for klyngesamarbejdet CLEAN, Carsten Orth Gaarn-Larsen, der efter tre år på posten ikke kan genvælges.

Jukka Pertola er civilingeniør og har taget flere lederuddannelser. Han har over 20 års erfaring med virksomhedsledelse og sidder i en række bestyrelser. På det seneste har han markeret sig i debatten om teknologiudvikling – især om vigtigheden af at få flere unge til vælge tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser.

Jukka Pertola: Science & Engineering skal på agendaen
”Som præsident for ATV vil jeg gå endnu stærkere ind i debatten og medvirke til at få sat Science & Engineering højt på dagsordenen. Vi skal fremme omstillingen til et digitalt samfund. Og så vil jeg lægge ekstra vægt på at få styrket fødekæden inden for teknik, naturfag og it. Vi skal styrke uddannelserne og interessen for disse områder, da veluddannede medarbejdere er helt afgørende for Danmarks position som Science & Engineering-region”, siger Jukka Pertola, præsident for ATV.

”ATV er en fantastisk platform for dette arbejde på grund af Akademiets uafhængighed, og fordi halvdelen af vores medlemmer er fra virksomheder og halvdelen fra universiteter,” siger Jukka Pertola, nytiltrådt præsident for ATV.

Teknologiens stemme
Den afgående præsident Carsten Orth Gaarn-Larsen kan se tilbage på nogle travle år i Akademiet. Under hans lederskab er der gennemført en række reformer af ATV’s organisering og arbejdsform, og Akademiet har styrket sin position som teknologiens stemme i Danmark, baseret på en vision om, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden til gavn for kommende generationer. Senest har ATV igangsat et ambitiøst, femårigt ”Science & Engineering-projekt” med udgangspunkt i visionen.

”Danmark har en enestående mulighed for at etablere sig som en af verdens førende Science & Engineering-regioner. Men det kræver, at politiske beslutningstagere, erhvervsledere og ledere i forskningsmiljøerne træffer de rigtige valg. Derfor igangsatte vi projektet, der skal tilvejebringe fakta og analyser, som kan give et stærkt beslutningsgrundlag,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

”Samtidig håber jeg, at det kan danne rygraden for ATV’s aktiviteter i de kommende år. ATV har altid haft en fantastisk portefølje af relevante og værdiskabende projekter, men som præsident erfarede jeg også behovet for en tydeligere rød tråd i aktiviteterne. Den rolle kan Science & Engineering-satsningen udfylde,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Nye medlemmer til præsidiet
Præsidentskiftet fandt sted på ATV’s årsmøde den 26. april 2017. På samme møde blev der valgt yderligere nye medlemmer til Akademiets præsidium (bestyrelse):

CTO Juan Farré, FORCE Technology er valgt som ny formand for ATV’s partnerkomité. Han afløser Executive Vice President Lars Bang, H. Lundbeck A/S.

Prorektor Rasmus Larsen, DTU, og dekan Niels Christian Nielsen, Aarhus Universitet, er indvalgt som præsidiemedlemmer. De afløser Carsten Orth Gaarn-Larsen og rektor Henrik Wegener, Københavns Universitet.

Mødestedet for virksomheder og universiteter
ATV’s præsidium afspejler Akademiets medlemssammensætning med en ligelig fordeling mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Præsidiets sammensætning ser efter nyvalgene således ud:

Præsident
Adm. direktør Jukka Pertola, Siemens A/S

Vicepræsident
Professor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet

Præsidiemedlemmer
Senior Vice President Helle Vang Andersen, COWI A/S
Prorektor Thomas Bjørnholm, Københavns Universitet
CTO Juan Farré, FORCE Technology
Adm. direktør Susanne Juhl, HMN Naturgas I/S
Prorektor Rasmus Larsen, DTU
Dekan, professor Niels Christian Nielsen, Aarhus Universitet
Program Manager Nickie Spile, Novo Nordisk Fonden

Yderligere oplysninger
ATV’s præsident Jukka Pertola, adm. direktør, Siemens A/S, telefon 44 77 44 77
Lia Leffland, akademidirektør for ATV, telefon 41 17 59 59

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250
Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark