Gå til indhold
ATV's præsident Carsten Orth Gaarn-Larsen fylder 50.
ATV's præsident Carsten Orth Gaarn-Larsen fylder 50.

Pressemeddelelse -

​Teknologiens stemme fylder 50

Onsdag den 27. april 2016 runder en af de markante personer i krydsfeltet mellem virksomheder og forskningsverdenen et skarpt hjørne: ATV’s præsident og CEO for CLEAN Carsten Orth Gaarn-Larsen fylder 50.

Carsten Orth Gaarn-Larsen forsømmer sjældent en lejlighed til at tale om vigtigheden af teknologiudvikling, og hvis vi har en ”teknologiens stemme” i Danmark, så er det ham.

”Det er inden for Science og Engineering-områderne, at fremtidens vækst og arbejdspladser skal komme fra. Derfor skal vi have Danmark løftet til at være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden. Det er den dagsorden, der er både mit og ATV’s hjerteblod,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Science og Engineering har da også været centrale begreber i hans karriere.

Carsten Orth Gaarn-Larsen er civilingeniør (elektronik) fra DTU, HD (udenrigshandel) og cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har siden været en engageret deltager i Harvard Business School’s Advanced Management-program (AMP 185).

Han begyndte karrieren i 1991 i KTAS, der siden blev til TDC. Her bestred han en række lederstillinger, før han i 2005 blev ansat som direktør i Højteknologifonden. De næste ni år udviklede fonden sig under hans lederskab til at være et af de mest succesfulde initiativer inden for samarbejder mellem virksomheder og universiteter.

Ny strategi for ATV
Da Højteknologifonden blev fusioneret ind i den nye Danmarks Innovationsfond, var det anledning til at tage et skridt videre i karrieren. I 2016 tiltrådte han som CEO for klyngesamarbejdet CLEAN.

I mellem de to jobs var der tid til at udvikle en helt ny strategi for ATV. Strategien har fokus på at skabe værdi for samfundet, for virksomheder og forskningsinstitutioner og for de enkelte akademimedlemmer. Dermed står Akademiet stærkt rustet til at indtage en vigtig position i samfundet og være mødestedet mellem virksomheder og universiteter.

Carsten Orth Gaarn-Larsen blev medlem af ATV i 2009 og fandt lynhurtigt ud af, at det var et af de mest spændende steder at netværke og udvikle projekter, der gik på tværs af fagligheder. Han var primus motor i projektet Det værdiskabende universitet og deltog også i en række andre aktiviteter i ATV-regi. Det var derfor oplagt at vælge ham til præsident for Akademiet – en post, han tiltrådte i 2014 og har frem til 2017.

Privat bor Carsten Orth Gaarn-Larsen i det centrale København, er gift med Tine og har datteren Clara Sophia på ni år. I fritiden prioriterer han at rejse med familien og læse historiske biografier, især om 2. verdenskrig. Desuden er han inkarneret Manchester United-fan, også selv om klubbens resultater på det seneste har sat hans ellers veludviklede humoristiske sans på hårde prøver.

Yderligere oplysninger
Carsten Orth Gaarn-Larsen, præsident, ATV, telefon 23 23 00 00

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Troels Rud

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse +4551854250
Bjarke Wiegand

Bjarke Wiegand

Pressekontakt Chefkonsulent 31 64 11 05

Danmarks største teknologiske tænketank

ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. ATV arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden - til gavn for kommende generationer. For at gøre visionen til virkelighed gennemfører Akademiet projekter og aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder, universiteter og samfundet.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Frederiksholms Kanal 30, indgang A1, 1. sal
1220 København K
Danmark