Gå til indhold
Professor Klaus Bock overrakte Torkil Holm Prisen 2016 til Dimitrios Stamou.
Professor Klaus Bock overrakte Torkil Holm Prisen 2016 til Dimitrios Stamou.

Pressemeddelelse -

​Torkil Holm Prisen 2016 til yngre kemiforsker

Torkil Holm Prisen 2016 er tildelt professor Dimitrios Stamou, der i en alder af blot 41 år er professor ved Kemisk Institut ved Københavns Universitet og har præsteret enestående og original forskning.

Prisen blev uddelt ved det internationale Torkil Holm Symposium, der arrangeres af ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Prisen er på 50.000 kroner og gives til en yngre kemiforsker, der har markeret sig inden for den kemiske forskning, og har potentiale til yderligere udvikling.

Enestående og original forskningsaktivitetI begrundelsen for tildelingen fremhæver priskomiteen, at Dimitrios Stamou siden sin ansættelse på Københavns Universitet i 2004 har opbygget en enestående og original forskningsaktivitet, der har ført til betydelige gennembrud inden for kemisk manipulation og grundlæggende studier af biologiske systemer på enkeltmolekyleniveau.

Dimitrios Stamou er født i Grækenland og er uddannet ved Leeds University i Storbritannien og Ecole Polytechnique Fédéral de Lausanne i Schweiz. I 2004 kom han til Københavns Universitet, hvor han i 2010 blev udnævnt til professor. Han har publiceret sine forskningsresultater i førende videnskabelige tidsskrifter og har præsteret en højt antal publikationer, der citeres bredt.

Torkil Holm Prisen uddeles hvert andet år af en priskomité af eksperter. Midlerne til prisen stammer fra Torkil Holm Fonden.

Yderligere oplysninger
Professor David Tanner, DTU Kemi, formand for Torkil Holm Symposiets organisationskomité, telefon 45 25 21 88

Om Torkil Holm SymposietSymposiet har til formål at samle verdens førende eksperter fra forskningsinstitutioner og virksomheder inden for kemi for at udveksle viden om deres forskning.

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Relateret materiale

  • Formand for Torkil Holm priskomitéen Klaus Bock overrækker prisen til lektor Thomas Poulsen fra Aarhus Universitet (foto: Tom Jersø)

    Torkil Holm Prisen 2020 gik til lektor Thomas Poulsen

    Hvert andet år uddeles Torkil Holm Prisen til en yngre kemiforsker, som har opnået anerkendelse inden for sit felt og har potentiale for yderligere forskningsmæssig udvikling. I 2020 går prisen til lektor Thomas Poulsen fra Institut for Kemi ved Aarhus Universitet. Prisen er på 50.000 kr. og blev overrakt ved det internationale kemisymposium Torkil Holm Symposiet i København.