Gå til indhold
Formand for Torkil Holm priskomitéen Klaus Bock overrækker Torkil Holm Prisen til professor fra Institut for Kemi ved DTU, Kasper S. Pedersen (foto: Tom Jersø)
Formand for Torkil Holm priskomitéen Klaus Bock overrækker Torkil Holm Prisen til professor fra Institut for Kemi ved DTU, Kasper S. Pedersen (foto: Tom Jersø)

Pressemeddelelse -

Torkil Holm Prisen gik til nyudnævnt professor Kasper S. Pedersen

Den nyudnævnte professor fra Institut for Kemi ved DTU, Kasper S. Pedersen, modtager Torkil Holm Prisen 2022. Det skete foran flere hundrede mennesker ved en ceremoni til det internationalt anerkendte ” Visions in Chemistry – the Torkil Holm Symposium”.

Den unge danske professor Kasper S. Pedersens ved DTU har netop modtaget den prestigefyldte Torkil Holm Pris.

Prisen, og den tilhørende belønning på 50.000 kr., gives på baggrund af hans videnskabelige opdagelser indenfor materialer, der kombinerer metaller og organiske byggesten.

Specifikt udvikler Pedersen nye typer af metal-organiske netværksstrukturer – også kaldet MOFs -, som er krystallinske, polymere materialer, der både består af uorganiske og organiske komponenter. Den byggeklodslignende opbygning muliggør kemisk design af et materiales egenskaber og funktion. Netop denne klasse af materialer udgør et meget hurtigt voksende forskningsområde hvor Kasper S. Pedersen har formået at levere væsentlige bidrag.

Formand for organisations- og priskomiteen for Torkil Holm Symposiet, professor David Tanner, udtaler, at der i nomineringen blev lagt vægt på, at:

Kasper S.Pedersens skelsættende opdagelser indenfor molekyle-baserede materialer er eksempler på vigtigheden af krydsdisciplinære videnskabelige samarbejder, der udspringer fra kemisk design og syntese. Kombineret med hans inspirerende og entusiastiske tilgang til forskningsbaseret undervisning i deskriptiv og syntetisk uorganisk og metal-organisk kemi står Pedersen som en fremragende rollemodel for fremtidige generationer af kemikere og kemiingeniører.”

Kasper S. Pedersen er 35 år og blev i januar 2022 udnævnt som professor ved DTU, hvor han leder en gruppe, der forsker i syntetisk kemi. I 2014 blev han færdig som ph.d. på Københavns Universitet. Han blev udnævnt som lektor ved DTU i 2017 og har også arbejdet som forsker i USA, Frankrig og Canada. Pedersen har desuden et omfattende internationalt netværk og samarbejdsprojekter med en række fremstående forskningsgrupper i udlandet.

Torkil Holm Symposiet afholdes hvert andet år i samarbejde mellem Torkil Holm Fonden og ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Om Torkil Holm Prisen

Prisen uddeles som led i det internationale kemisymposium Visions in Chemistry – the Torkil Holm Symposium. Både konferencen og prisen er finansieret af en donation fra the Torkil Holm Foundation.

Yderligere oplysninger

Professor David Tanner, DTU Kemi, formand for organisations- og priskomiteen for Torkil Holm Symposiet, Telefon: +45 4525 2188

Professor Kasper S. Pedersen, DTU, modtager af Torkil Holm Prisen,

Mail: kastp@kemi.dtu.dk; Telefon: +45 23 60 40 67

Related links

Emner

Kategorier


ATV er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank. Akademiet arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science & Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. For at gøre dette mål til virkelighed gennemfører ATV aktiviteter, der skaber konkret værdi for virksomheder og for samfundet. I kraft af sine 800 medlemmer har Akademiet særlige forudsætninger for, at anbefalinger og viden fra projekter bliver anvendt og implementeret i virksomhederne og vidensmiljøerne.

Kontakt

Relateret materiale

  • Formand for Torkil Holm fonden, professor emer. Klaus Bock, overrækker Torkil Holm Prisen til lektor Sophie R. Beeren (foto: Tom Jersø)

    Torkil Holm Prisen 2024 gik til lektor Sophie R. Beeren

    Den australske lektor i kemi ved DTU, Sophie R. Beeren, har netop modtaget den prestigefyldte Torkil Holm Pris. Det skete ved en ceremoni på det internationalt anerkendte symposium Visions in Chemistry – the Torkil Holm Symposium 2024 , som i dagens anledning var fuldtegnet med over 330 deltagere fra hele verden.

  • Nobelprismodtager Morten Meldal. Foto: Københavns Universitet

    Dansk nobelprismodtager til Torkil Holm Symposiet 2024

    Elleve fremtrædende kemiforskere, heriblandt den danske nobelprismodtager og professor Morten Meldal, kommer til Torkil Holm Symposiet 2024, som løber af stablen den 26.-27. januar i København. Konferencen er åben for alle, og et omdrejningspunkt vil som sædvanlig være, at der bliver rig lejlighed til at netværke med andre unge forskere og med de anerkendte oplægsholdere, der er på programmet.