Gå til indhold
Audi RS Q3 Performance
Audi RS Q3 Performance

Pressemeddelelse -

12. sejr til Audi ved ”International Engine of the Year”

Audis 2.5 TFSI-motor vinder ”International Engine of the Year”-prisen. For syvende gang i træk modtager Audi den eftertragtede pris i kategorien 2,0-2,5-liter.

”Den femcylindrede motor hører til blandt vores mest traditionsrige motorer, som vi hele tiden videreudvikler”, siger Dr. Stefan Knirsch, som er øverste chef for den tekniske udvikling hos AUDI AG. ”I Audi RS Q3 performance* imponerer 2.5 TFSI-motoren med en enorm trækkraft, et forøget omdrejningstal og en karakteristisk lyd. For at være godt rustet til fremtiden vil vi i den nye Audi TT RS* introducere en nyudviklet femcylindret motor af aluminium.”

De jurymedlemmer, der har stemt på Audi-motoren, er enige: ”Der findes kun få karakterstærke motorer, men denne femcylindrede motor vækker minder om den enestående lyd fra gruppe B-rallymotoren fra 80’erne. 2.5 TFSI-motoren fra Audi imponerer ikke blot med præstationer i topklasse, men også med en stor genkendelsesgrad. Med denne femcylindrede motor får Audi drømmen fra 80’erne til at leve videre."

Ud over RS Q3 performance er 2.5 TFSI også det centrale element i RS Q3* og RS 3 Sportback*. Til den nye RS performance-model har Audi øget 2.5 TFSI-motorens ydelse endnu mere: En videreudviklet hovedvandkøler og en optimeret brændstofpumpe giver mulighed for 27 hk mere ydelse og et forøget drejningsmoment fra 450 til 465 Nm. Dermed sprinter topmodellen i segmentet for kompakte high performance-SUV'er fra 0 til 100 km/h på 4,4 sek. – 0,4 sek. hurtigere end RS Q3. Tophastigheden er som standard 270 km/h.

”International Engine of the Year”-prisuddelingen har fundet sted hvert år siden 1999. En international jury bestående af 65 motorsportsjournalister kårer årets bedste motorer inden for forskellige kategorier. Audi har i år vundet den internationalt set velrenommerede pris for 12. gang.

Forbrugsangivelser for de nævnte modeller:

Audi RS 3 Sportback:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 12,3;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 189

Audi RS Q3:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 11,6-11,9**;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 198-203**

Audi RS Q3 performance:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 11,6;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 203

Audi TT RS Coupé og Audi TT RS Roadster:
Bilerne udbydes endnu ikke til salg. De har endnu ikke nogen typegodkendelse og er derfor ikke underlagt direktivet 1999/94/EF.

**Angivelser vedr. brændstofforbrug og CO2-emissioner gælder i intervaller afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse samt af motor-/gearkassevarianten.

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark