Pressemeddelelse -
3. generation af Audi Q3 med nye og avancerede lysteknologier og assistentsystemer
Audi Q3 blev introduceret første gang i 2011 og har været en veletableret bestseller i premium-segmentet for kompakte SUVer i mere end ti år. Nu sætter tredje generation nye standarder i flere henseender. Den moderne SUV's ydre udstråler selvtillid, og talrige innovative funktioner som nye assistentsystemer og nye digitale lysteknologier gør Audi Q3 til en digital følgesvend. Det giver en førsteklasses brugeroplevelse og sikrer også større komfort og sikkerhed.
Gernot Döllner, administrerende direktør for AUDI AG: "Med i alt mere end to millioner solgte biler på verdensplan siden lanceringen af den første generation er Audi Q3 en af vores bedst sælgende modeller og har en høj status i vores produktportefølje. Med tredje generation af Audi Q3 fornyer vi en vigtig modelfamilie som en del af vores produktinitiativ og styrker vores modelportefølje med en kraftfuld plug-in hybrid og effektive forbrændingsmotorer. Den nye model kombinerer effektivitet, køredynamik og komfort." Geoffrey Bouquot, øverst ansvarlig for teknisk udvikling hos AUDI AG, tilføjer: "Med Audi Q3-interiøret flytter vi den digitale scene fra de større klasser til kompaktklassen. Et innovativt betjeningskoncept og talrige assistentsystemer øger sikkerheden og komforten og gør Audi Q3 til den ideelle digitale følgesvend i hverdagen."
Sammenlignet med sin forgænger har den nye Audi Q3 et endnu mere dynamisk design med muskuløse SUV-proportioner. Den brede Singleframe og de smalle, koniske forlygter er fuldt integreret i det aerodynamiske koncept.
Ny, avanceret lysteknologi
Bagsektionen markeres af en gennemgående LED-lysstribe og oplyste Audi ringe, og kan opgraderes med digitale OLED-baglygter. Dette niveau af lysteknologi er for første gang tilgængeligt hos Audi i kompakt-segmentet.
Fronten på den kompakte SUV fås med digitale Matrix LED-forlygter, der for første gang i Audi Q3 bruger mikro-LED-teknologi. Brugen af denne mikro-LED-teknologi skaber en betydeligt forbedret belysning og sørger dermed for en stærk kontrast på vejen. Lysstyringsfunktioner som vognbanestyring og orienteringslys er nu meget tættere forbundet med førerassistentfunktionerne. Ved bl.a. at vise vigtige informationer fra assistentsystemerne i førerens direkte synsfelt foran køretøjet hjælper lysfunktionerne med at øge køresikkerheden yderligere.
En ny funktion er, at den aktive advarsel fra vognbaneskifteassistenten nu afspejles i vognbanelyset på motorveje, hvis Audi Q3-føreren ønsker at skifte vognbane, mens et køretøj er i den blinde vinkel. Desuden projicerer den udvidede trafikinformation en iskrystal på vejen som et advarselssymbol fra omkring 70 km/t i tilfælde af mulige isglatte vejforhold forude.
Læs mere om de ny lysteknologier på Audi MediaCenter under Detailed information
Nyt betjeningskoncept giver mere opbevaringsplads
I kabinen betyder det nye betjeningskoncept på ratstammen mere opbevaringsplads i midterkonsollen, en ny brugeroplevelse og en bedre rumfornemmelse. Kontrolenheden integrerer for første gang to nye stilke på ratstammen. Stilken til højre fungerer som gearvælger, mens stilken til venstre indeholder betjening til lysfunktioner og vinduesviskere. Også for første gang i det kompakte segment hos Audi er det muligt at bestille akustikglas til de forreste sideruder, hvilket giver en bedre indvendig akustik, især ved høje hastigheder.
Bagagerumsvolumenet på 488 liter demonstrerer også det praktiske ved Audi Q3. Med bagsæderyggen foldet ned øges opbevaringspladsen til Audi Q3 til op til 1.386 liter. Sædebænken kan flyttes på langs, og sæderyggens vinkel kan justeres. SUV'en kan trække op til 2.100 kg.
Effektive motorer
Audi Q3 introduceres i Danmark med en firecylindret benzinmotor med mildhybridteknologi i Audi Q3 TFSI 110 kW, og med en firecylindret dieselmotor i Audi Q3 TDI 110 kW. Q3-familien indeholder også en plug-in-hybrid, Audi Q3 e-hybrid* 200 kW, der kan lade med op til 50 kW DC og har en elektrisk rækkevidde på op til 120 km. E-hybrid-modellen introduceres som udgangspunkt ikke på det danske marked på grund af den danske afgiftsstruktur og markedssituationen, der derfor er koncentreret omkring elbiler.
Den videreudviklede standardundervogn giver en forbedret køreoplevelse. Sportsundervognen og affjedringen med to-ventils dæmperkontrol fås som ekstraudstyr for en optimalt afbalanceret køreoplevelse.
Nye assistentsystemer
Et højdepunkt blandt assistentsystemerne er den adaptive køreassistent plus med bl.a. vognbaneskiftassistent. For endnu større sikkerhed på vejen overvåger et kabinekamera føreren for tegn på døsighed og manglende koncentration.
Trænet parkering giver kunderne mulighed for at lære Audi Q3 op til 5 individuelle parkeringsmanøvrer op til 50 m, og den nye bakassistent hjælper dig med at bakke ud af blindgyder.
Læs mere om de nye assistentsystemer på Audi MediaCenter under Detailed information
Audi Q3 i Danmark
Den nye Audi Q3 lanceres i Danmark i to forskellige motorversioner, og det er allerede muligt at konfigurere Audi Q3 og se pris- og udstyrslister på audi.dk. Priserne starter fra 549.990 kr. for Audi Q3 TFSI 110 kW. Audi Q3 forventes introduceret på det danske marked sidst på året.
Audi producerer den nye generation på sine fabrikker i Győr i Ungarn og Ingolstadt i Tyskland.
*Audi har siden introduktionen af Audi A5 e-hybrid i 2024 kaldt deres plug-in-hybrid modeller for ”e-hybrid” i stedet for tidligere ”TFSI e”.
Forbrugsangivelser
Audi Q3 TFSI 110 kW
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 16,4 km/l
CO2-emissioner ved kørsel: 139 g/km
Audi Q3 TDI 110 kW
Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 18,5 km/l
CO2-emissioner ved kørsel: 141 g/km
Der tages forbehold for eventuelle ændringer og fejl.
Related links
Emner
Kategorier
___________________________________________________________________________________________
Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.
Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.
Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2024 solgte Audi på verdensplan 1,7 millioner biler.
Følg Audi Danmark her: