Gå til indhold
Audi A3 fejrer 20 års jubilæum

Pressemeddelelse -

Audi A3 fejrer 20 års jubilæum

For 20 år siden - den 18. september 1995 - kørte den først Audi A3 af samlebåndet på Audi fabrikken i Ingolstadt. Siden da har Audi bygget over 3,5 millioner enheder af den vellykkede model i hele verden, og i dag er én ud af fem Audi biler, der leveres, en A3. Samtidig er A3 en banebrydende bil, når det kommer til alternative drivsystemer, og A3 Sportback e-tron, A3 Sportback g-tron og klassiske A3-modeller bliver alle bygget på den samme produktionslinje på Ingolstadt fabrikken.

"20 år med Audi A3 - det er 20 års succes i den kompakte klasse. Dengang grundlagde vi et nyt segment med A3. I dag er A3-modelfamilien en fast bestanddel af vores model lineup," siger Hubert Waltl, Produktionschef hos Audi.

Ved introduktionen satte Audi A3 allerede nye standarder i den kompakte klasse med sin sporty karakter, høj håndværksmæssig kvalitet og mulighed for at vælge quattro firehjulstræk. På Ingolstadt fabrikken har innovative produktionsteknologier og maksimal fleksibilitet i produktionen garanteret denne høje kvalitet frem til i dag. Audi producerer her Audi A3 Limousine, A3 Sportback, A3 Sportback e-tron og A3 Sportback g-tron. I 2014 alene blev det til i alt 188.465 biler.

Efterspørgslen efter Audi A3 Sportback e-tron er især stærk i Holland, hvor hver anden Audi A3 Sportback, der sælges, er en e-tron. Kinesiske kunder har været i stand til at købe Audi A3 e tron siden juli, og den lanceres i USA i slutningen af 2015.

Audi A3 Sportback g-tron er den første naturgas-drevne bil, som Audi producerer. Modellen kan bruge enten fossilt baseret naturgas eller klima-beskyttende Audi e-gas som brændstof. A3 Sportback g-tron er især populær i Italien, hvor én ud af ni solgte A3 Sportback drives af naturgas.

Audi A3 har erobret vejene i over 100 markeder, og den bliver også produceret på andre Audi fabrikker udover Ingolstadt. I 2001 havde Audi-koncernen allerede udvidet dele af A3 produktionen til den ungarnske fabrik i Györ. I dag produceres Audi A3 Limousine og A3 Cabriolet således her, og i 2014 var produktionsvolumen 117.578 biler. Ligeledes blev der sidste år i alt produceret 46.000 Audi A3 Sportback og A3 Limousine biler på den kinesiske fabrik i Foshan. Yderligere 10.000 A3 Limousine blev bygget i Aurangabad, Indien, og inden for kort tid vil Audi også producere A3 Limousine i Brasilien. Den samlede produktionsvolumen, fra Audi A3 fik sin debut for 20 år siden, er 3.647.833 biler.

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark