Gå til indhold
Audi i Danmark støtter 2 unge talenter ved Audi Sport TT Cup

Pressemeddelelse -

Audi i Danmark støtter 2 unge talenter ved Audi Sport TT Cup

Audi Sport TT Cup er Audis nye one-make cup for unge talentfulde kørere, der starter til maj ved det første DTM løb, der køres på Hockenheim banen i Tyskland. Feltet består af 18 unge talenter, der kommer fra 13 lande, og gennemsnitsalderen er 20 år, hvor den yngste kører netop er fyldt 17 år, mens den ældste er 25 år. De 18 unge kørere har lige været på fitness camp i Alperne og test camp på Circuit de Catalunya nord for Barcelona, hvor talenterne kørte Audi Sport TT Cup bilen over en samlet strækning på næsten 7.700 km og indsamlede vigtige data og erfaringer til deres individuelle setup af bilen.

Også i Danmark støtter Audi talenter, og selvom Audi AG stiller bilerne til rådighed, har de unge kørere alligevel brug for sponsorer. Da den unge talentfulde dansker Nicolaj Møller Madsen - der selv har et defineret mål om at køre Le Mans i 2017 – fik en plads blandt de 18 kørere, indgik Audi Danmark derfor et samarbejde med ham.

Men Nicolaj Møller Madsen er ikke det eneste motorsportstalent i Audi Sport TT Cup, som Audi Danmark støtter op om. Unge Mikaela Åhlin-Kottulinsky fra Sverige er i forvejen en del af Audi Danmarks driving experience events på Jyllandsringen og Sjællandsringen, hvor hun fungerer som instruktør på nogle af eventene, og da hun også sikrede sig en plads i Audi Sport TT Cup, udvidede Audi Danmark ligeledes samarbejdet med hende.

Den nye Audi one-make cup vil blive afholdt i alt 6 gange i 2015 med to løb hver gang.

Audi Sport TT Cup 2015 kalender:

1.-3. maj: Hockenheim (D)
26.-28. juni: Norisring (D)
31. juli – 2. aug: Red Bull Ring (A)
11.-13. sep: Oschersleben (D)
25.-27. sep: Nürburgring (D)
16.-18. okt: Hockenheim (D)

Læs mere om Audi Sport TT Cup på:http://www.audi-motorsport.com/de/en/tt-cup.html

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Skandinavisk Motor Co. A/S, som udgør importdivisionen i Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Relateret materiale

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark