Gå til indhold
Audi investerer i fremtiden

Pressemeddelelse -

Audi investerer i fremtiden

Audi AG planlægger i 2016 at fortsætte sine store investeringer og lægge grundlaget for den fremtidige vækst. Sammen med fortsat proces- og omkostningsoptimering udgør planlagte investeringer mere end 22 mia. kr. Halvdelen af disse investeringer vil finde sted på fabrikkerne i Ingolstadt og Neckarsulm, og desuden vil Audi i 2016 rekruttere yderligere eksperter inden for fremtidens teknologier.

Virksomheden agter at gå videre med sin vækststrategi med det godkendte investeringsprogram i 2016: "Vi fortsætter med vores høje investeringsniveau i fremtidige teknologier for at forbedre den stærke position i vores brand," understreger Audi CEO Rupert Stadler. Bilproducenten har også planer om at gå ind i et nyt markedssegment med en Audi Q2-model næste år. Derudover vil Audi præsentere efterfølgeren til Audi Q5 i 2016 og dermed fortsætte med næste kapitel i SUV succeshistorien.

"En betydelig del af vores investeringer ligger naturligvis på området for alternative drivsystemer," udtaler Stadler. I 2018 vil Audis første serieproducerede batteri-elbil blive lanceret baseret på Audi e-tron quattro konceptbilen. I 2020 planlægger Audi at have udvidet sit modelprogram til at omfatte 60 forskellige modeller.

Mens Audi konstant investerer i nye modeller og teknologier samt i udvidelse af det verdensomspændende produktionsnetværk, ser CFO Axel Strotbek også mulighed for løbende omkostningsoptimeringer: "Med det nuværende investeringsprogram ønsker vi naturligvis at styrke Audis stærke position, men på samme tid sigter vi mod at opnå yderligere økonomisk råderum ved fortsat proces- og omkostningsoptimering." Ifølge Strotbek vil virksomheden ikke spare på bekostning af fremtiden, men hver investering vil blive nøje overvejet. Direktionen har derfor besluttet at udskyde opførelsen af en ny vindtunnel i et år.

Audi fortsætter med at accelerere inden for digitalisering. I begyndelsen af december erhvervede virksomheden en tredjedel af HERE og sikrede dermed samarbejdet med en førende leverandør af digitale kort og lokationsbaserede tjenester. Audis andel af købesummen udgør godt 6 mia. kr. For at beholde sit "Vorsprung durch Technik" i fremtiden vil virksomheden styrke sin arbejdsstyrke i takt med vækstplanen for 2016. HR Direktør, Thomas Sigi, udtaler: "Vi søger eksperter inden for områder, der er vigtige for fremtiden." Efterspørgslen er særlig stærk efter specialister i alternative drivsystemer og letvægtskonstruktion men også for it-specialister, der yderligere skal udvikle digitaliseringen af Audis avancerede systemer.

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 26 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Audi Group invests in the future
    Audi Group invests in the future
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3311, 5,57 MB
    Download
  • Audi e-tron quattro concept - static front
    Audi e-tron quattro concept - static front
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3507, 1,8 MB
    Download
  • Audi e-tron quattro concept - static rear
    Audi e-tron quattro concept - static rear
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3508, 1,88 MB
    Download