Gå til indhold
Audi leverer CO2-neutral mobilitet og opladningsløsninger til World Economic Forum i Davos

Pressemeddelelse -

Audi leverer CO2-neutral mobilitet og opladningsløsninger til World Economic Forum i Davos

Audi er for 33. gang eksklusiv mobilitetspartner på dette års World Economic Forum i Davos og understøtter årsmødets bæredygtighedsmål ved at levere en flåde, der er 90 % elektrificeret. Audi-modellerne bliver udelukkende opladet med elektricitet fra vedvarende energi ved hjælp af mobile opladningscontainere udviklet specielt til dette formål og lavet med brugte Audi e-tron-batterier.

På den måde skaber virksomheden sit eget mobilitetsøkosystem i det vinterlige Davos. Brugen af ca. 100 elektrificerede Audi-modeller i kombination med containere til opladning giver virksomheden mulighed for at operere med en tæt på CO2-neutral shuttleflåde til den store begivenhed. Ud over den fuldt elektriske Audi e-tron vil flagskibet Audi A8 som plug-in hybrid-model også være en del af flåden. De tre opladningscontainere er hver udstyret med fire brugte Audi e-tron-batterisystemer og har en lagerkapacitet på ca. 1,0 MWh, og strømmen til de tre mobile containere i Davos genereres fra 100 % lokal vandkraft. De tre opladningsterminaler har hver en ydelse på 150 kW.

World Economic Forum i Davos er en af de mange begivenheder, som Audi løbende udvikler sine bæredygtige elektriske opladningsløsninger til. Ved Hahnenkamm Alpine Ski World Cup i Kitzbühel, Østrig, tester virksomheden for eksempel for første gang en ny opladningscontainer, der er udstyret med individuelle batterimoduler i stedet for hele e-tron-batterier fra den 24. januar. På grund af det pladsbesparende design kan ladeterminalerne integreres direkte i containeren, og hver opladningscontainer består af 400 genbrugte e-tron-batterimoduler, hvilket svarer til ca. elleve komplette batterier. Med en samlet ladekapacitet på 1,2 MW og en lagerkapacitet på 1,0 MWh kan op til otte Audi e-tron oplades samtidig på hurtigladere uden at kræve nogen form for forbindelse til nettet. 30-fodscontaineren leverer i alt 20 ladepunkter, hvoraf otte er hurtigladere med en opladningskapacitet på 150 kW hver, og tolv er 11 kW ladere. Når det er nødvendigt, kan de otte hurtigladere kombinere deres kraft i fire opladningspunkter på 300 kW for at lade den kommende Audi e-tron GT helt op på 20 minutter baseret på 800-volt ladeteknologi. Den seneste generation af disse ladecontainere blev udviklet og bygget i samarbejde med det østrigske firma Moon.

Audi har planlagt mere end 20 yderligere anvendelser af de mobile opladningscontainere alene i løbet af 2020 – for eksempel under Formel E i Rom. Mobile opladningscontainere kan også supplere de eksisterende opladningspunkter i trafikknudepunkter, for eksempel i ferieperioder, ved at lindre belastningen på lokale netværk. Opladningsnetværket IONITY tester derfor i øjeblikket brugen af mobile containere i forbindelse med oprettelse af hurtiglader-parker i Europa.

Related links

Emner

Kategorier


__________________________________________________________________________________________

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 27 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Mærket er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. Dertil har Audi omkring 90.000 ansatte spredt over hele verden, hvoraf 60.000 af dem er i Tyskland. I 2019 solgte Audi på verdensplan mere end 1,8 millioner biler.

Audis vision er at være det mest attraktive og innovative premiumbrand, og til fremtidens mobilitet fokuserer Audi på produkter og teknologier, der har tanke på miljøet.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

  • Mobile Audi opladningscontainere ved World Economic Forum i Davos
    Mobile Audi opladningscontainere ved World Economic Forum i Davos
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4961 x 3307, 6,55 MB
    Download
  • Mobile Audi opladningscontainere ved World Economic Forum i Davos
    Mobile Audi opladningscontainere ved World Economic Forum i Davos
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1800 x 1200, 1,08 MB
    Download

Relateret materiale

  • Audi e-tron Sportback er ny elektrisk SUV-coupé

    Audi e-tron Sportback er ny elektrisk SUV-coupé

    Audi følger konsekvent sin elektriske strategi ved nu at præsentere model nummer to i e-tron-modelrækken. Audi e-tron Sportback er en dynamisk SUV-coupé med op til 408 hk, og den kan køre op til 437 km (WLTP) på en batteriopladning. Dens digitale Matrix-LED-forlygter er en nyhed, der nu for første gang fås i en serieproduceret bil. Audi e-tron Sportback lanceres i Danmark i foråret 2020.

  • Længere rækkevidde til Audi e-tron

    Længere rækkevidde til Audi e-tron

    Samtidig med premieren på e-tron Sportback lancerer Audi en teknisk update til den første e-tron model. Effektiviteten øges takket være softwaretilpasninger og optimeret hardware i drivlinjen. Det betyder, at alle varianter af den elektriske SUV, som produceres fremover, vil få ca. 25 km længere rækkevidde.

  • Luksus møder effektivitet i Audi A8 L PHEV

    Luksus møder effektivitet i Audi A8 L PHEV

    Med den nye A8 L 60 TFSI e quattro tilbyder Audi sine kunder elektrisk kørsel i luksusklassen for første gang. Kombinationen af plug-in hybrid og intelligent styring gør det muligt at køre rent elektrisk i op til 46 kilometer (WLTP), hvilket gør en stor del af de daglige ture emissionsfri. Systemeffekt på 330 kW (449 hk) og systemmoment på 700 Nm sikrer samtidig høj dynamik.

  • Verdens topledere kører på grøn strøm ved World Economic Forum i Davos

    Verdens topledere kører på grøn strøm ved World Economic Forum i Davos

    Det årlige møde i World Economic Forum i Davos finder i år sted i maj for første gang på grund af corona-pandemien. Nyt er det også, at Audi i år forsyner topmødet med en 100% elektrisk shuttleflåde, hvilket giver nogle af verdens topledere en unik oplevelse. Ligesom tidligere i Davos oplades bilerne med Audis mobile ladecontainere.

  • Audi i Ungarn er den anden CO2-neutrale Audi-fabrik

    Audi i Ungarn er den anden CO2-neutrale Audi-fabrik

    Den 7. oktober 2020 startede Audi Hungaria officielt driften af Europas største solcelleanlæg. Siden begyndelsen af året har fabrikken i Győr kun brugt grøn strøm. I 2012 åbnede Audis ungarske fabrik et geotermisk anlæg til at dække en stor del af sit behov for varme. Resten kompenseres af biogascertifikater. Audi Hungaria er den anden ud af fem Audi fabrikker til at opnå en neutral CO2-balance.

  • Audi viste tiltag til netto CO2-neutralitet på GREENTECH FESTIVAL

    Audi viste tiltag til netto CO2-neutralitet på GREENTECH FESTIVAL

    Audi er stiftende partner i GREENTECH FESTIVAL, og her viste virksomheden, hvordan den stræber efter at opnå sin vision om netto CO2-neutralitet inden 2050. Virksomheden iværksætter tiltag langs hele værdikæden i forfølgelsen af dette mål, og strategiske partnerskaber med Climeworks og Audi Environmental Foundation understreger Audi's bestræbelser på at hjælpe med at nå Paris klimamålene.